Beskrivelse
Historier og opskrifter fra øen i midten.
Da Vorherre havde skabt Jorden, tænkte han: ”Kan jeg ikke gøre det lidt bedre - ” Heldigvis var der kort fra tanke til handling, og så skabte han Fyn – og ikke nok med det; han sagde det videre til englene, for fynsk blev jo netop det sprog, de taler om søndagen.
Her på øen i midten har vi det dejligt. På Fyn får man de bedste kartofler, de sødeste æbler, den dejligste øl og verdens skønneste rygeost. Fyn er fin, ja mere end det; Fyn hopper i sjælen, i hjertet og i smagsløgene.
I Smag på Fyn samler Claus Holm de bedste egnsretter fra Danmarks smørklat og fortæller, hvad der gør hver enkelt opskrift til noget ganske særligt. Det spænder vidt: fra boghvedegrød og æblesuppe over æggekage og kertemindetorsk til klassikeren over dem alle: brunsvigeren. Og så fortæller Signe Ryge om det særlige ved den fynske madkultur og de mennesker, der gennem generationer har holdt liv i egnsretterne.
En uundværlig gave for fynboen, der har alt eller den frafaldne, der er flyttet fra fødeøen og som lever i ufrivilligt eksil og som længes efter smagen af barndom.
Omslagsgrafiker: Bettina Kjærulff-Schmidt
Tegnet af: Bettina Kjærulff-Schmidt
Yderligere information
Serie | Kogebøger |
---|---|
Forfatter(e) | Claus Holm Signe Ryge Petersen |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Mad Og Gastronomi |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788702414097 |
ISBN-10 | 8702414097 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 168 |
Dimensioner | Bredde: 17.7Cm - Højde: 22.7Cm |
Genveje | Kogebøger - Bøger |
Tags | Smag På Fyn, Bøger, Bog |