I 2014 åbnede restauranten Osteria 16 på Vesterbro i København. Stedet blev grundlagt af vennerne kokken Morten Kaltoft og kunstner Emil Alsbo. Her er ingen snobbede tjenere og pressefoldede servietter, men ærlig, italiensk mad serveret family style, så hele bordet deler. Osteria 16 er det moderne italienske køkken, hvor alle kan være med.
Med Osteria 16 – Kogebog præsenteres læseren for 60 enkle og originale italienske retter – fordelt på antipasti, primi, secondi og dolci samt klassiske italienske grundopskrifter. Udgangspunktet er få ingredienser af høj kvalitet og sæsonnære råvarer. I Osteria 16s køkken kan hver en ingrediens smages. Kogebogens mange småretter er simple, men stilsikre. Morten Kalktoft har tidligere arbejdet på Michelin-restauranten EraOra, og hans solide erfaring fornægter sig ikke i de nemt tilgængelige opskrifter.
Det hele serveres uhøjtideligt og ærligt – kogebogen er rigt illustreret med stemningsfulde billeder taget af Emil Alsbo selv. Resultatet er en kogebog i øjenhøjde og en visuel dagbog fra en af Københavns mest succesfulde restauranter de seneste år.
Der er aldrig grund til anmærkninger. Sikker og hurtig handel
★★★★★
Clara G
Meget forsinket levering af produktet og ingen svar på min mail, hvor jeg klager over, at den er 13 arbejdsdage forsinket! Jeg synes det er skuffende, og vil ikke handle hos Gucca igen. Bogen er som den er fra alle forretninger ☺️
★★★★★
Tina Østergreen
Gode opskrifter
★★★★★
Anonym
Altid hurtig levering - god service
★★★★★
Katrine Guldbrandsen
Hurtig levering 😊
★★★★★
Annette Larsen
Det er en rigtig fin bog, med gode anvisninger og billeder, på hvordan maden tilberedes og anrettes.
Jeg er meget glad for min nye kogebog, som jeg ofte bruger.
★★★★★
Rikke Rosenkvist
Lækker bog med dejlige billeder
★★★★★
Robert Hj
God og hurtig service. Konge kogebog
★★★★★
Lars Villiam Rasmussen
Inspirerende med mange råvarer som ikke alle er tilgængelige i dagligdagen.
★★★★★
Jeannette
Vi er meget begejstrede for Osteria16. Skønt med opskrifter på den lækre mad.
Vi er i fuld gang med at samle de nødvendige sikkerhedsoplysninger for alle vores produkter. Hvis du har spørgsmål til GPSR, er du velkommen til at skrive til os på Z3BzckBndWNjYS5kaw==.