Beskrivelse
Om børn og unge i mistrivsel.
Mange børn og unge har det svært. De lider bl. a. af skolevægring, stress, migræne, depressioner, angst, ondt i maven og lavt selvværd, og de får diagnoser som aldrig før. Som forælder til et barn i mistrivsel er man ofte i frit fald og aner ikke sine levende råd, uanset om man kæmper med sin egen familie eller mod et system, som burde hjælpe til i stedet for at gøre situationen endnu mere belastende.
Vi forældre forstår ikke altid børnenes reaktionsmønstre. I denne bog får du konkrete værktøjer til at hjælpe og støtte dit barn, uanset om barnet er eksplosivt, stille, selvskadende, destruktivt, sensitivt eller noget helt andet. Samtidig får du forklaringer på, hvorfor dit barn reagerer, som det gør.
Bogen bygger på flere hundrede børn og unges fortællinger til familieterapeut Ditte Young om at være i mistrivsel. Målet er, at du og dit barn sammen lærer at håndtere de svære situationer og opnår mere trivsel og tryghed i hverdagen.
De færreste forældre er opmærksomme på, at de selv sidder inde med nøglen til barnets trivsel. Nøglen består i at vide, at du som forælder er dit barns rollemodel. Dit barn kopierer dig på godt og ondt. Hvis du har svært ved at tackle svære følelser som vrede eller usikkerhed, kan det også blive svært for dit barn at tackle dem.
Denne bog er skrevet til dig, som vil forstå dit barns og din egen indre verden bedre.
Om forfatteren: Ditte Young er uddannet terapeut og arbejder med familier, hvor hun hjælper børn og unge i mistrivsel. Hun giver konkrete værktøjer, som får børnene til at få det markant bedre. Hun er selv mor til en autistisk og hjerneskadet dreng. Hun er forfatter til tre bøger om adfærdsproblemer mellem dyr og mennesker og er medforfatter til to coachingbøger, som er bestsellers i USA. Hun er anerkendt både i ind- og udland og har stået på scenen som TedX-speaker og holdt foredrag om livet som mor til et handikappet barn. Flere tusinde følgere på de sociale medier får løbende gratis hjælp og gode råd af hende.
Yderligere information
Forfatter(e) | Ditte Young |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Krop Og Sind |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788794441483 |
ISBN-10 | 8794441483 |
Indbinding | Indbundet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 256 |
Dimensioner | Bredde: 17.4Cm - Højde: 24.8Cm |
Tags | Mistrivsel, Børn, Skolevægring, Stress, Angst, Diagnoser, Forældre, Systemet, Reaktionsmønsstre, Terapi, Familieterapi, Rollemodel, Værktøjer, Hjælp, Hvad Skal Dit Barn Gøre Uden Dig?, Bøger, Bog |