Beskrivelse
Historien om Falsled Kro er gastronomisk danmarkshistorie.
Dette er ikke blot historien om Falsled Kro – det er også fortællingen om, da dansk gastronomi blev moderne, og ikke mindst historien om to ildsjæle, Lene og Sven Grønlykke, der købte en gammel, nedslidt landevejskro og forvandlede den til den gastronomisk højborg, som kroen stadig er i dag, mere end 50 år senere.
Falsled Kro åbnede i 1972 og hentede franske kokke til Danmark i en tid, der ellers stod på udkogte kartofler, meljævnet pandesovs, frostvarer og konserves. Og det var en sensation. Med fokus på lokale råvarer, respekt for sæsonen og kompromisløse krav til kvalitet var Lene og Sven Grønlykke i den grad forud for deres tid.
30 år senere lå de samme principper til grund for dogmerne om det nynordiske køkken. Grønlykkeparret lagde med Løgismose og Falsled Kro ganske enkelt grundstenen til den gastronomiske succes, Danmark i dag er verdensberømt for. Og da erhvervsmanden Michael Prahm Rasmussen og Jacob Grønlykke, søn af Lene og Sven Grønlykke, som begge stod i spidsen for den såkaldte tolvmandsforening, købte kroen af de nye ejere, kunne et nyt eventyr for kroen begynde.
Falsled Kro fortæller historien om kroen og om det daglige liv på stedet i ord og billeder. De mange smukke billeder er taget af fotograf Columbus Leth.
Yderligere information
Forfatter(e) | Jesper Uhrup |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Mad Og Gastronomi |
Forlag | Politikens Forlag |
Udgivelsesdato | 19/06/2025 |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788740095340 |
ISBN-10 | 8740095347 |
Indbinding | Indbundet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 256 |
Dimensioner | Bredde: 0.1Cm - Højde: 0.1Cm |
Tags | Falsled Kro, Bøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |