Sjælens Rejse - Jiva Yatra - Henning Daverne - Bog

Beskrivelse

Din guide til et liv i frihed.

På Henriks egen hjemmeside www.henningdaverne.dk skriver han om bogen:

Jeg blev første gang inspireret til at skrive denne bog i 2014, jeg havde været i østen i 6 uger for at studerer den tidløse visdom. En af de tekster jeg stødte på her var Jiva yatra – sjælens rejse. Den oprindelig sanskrit tekst er skrevet af Swami Jnanananda Bharati, som var en skriftklog munk fra pilgrimscenteret ”Sringeri Peetam” som ligger i den sydlige del af Indien. Teksten giver læseren essensen af vedaernes 20.000 vers på bare 9 vers. Med til historien hører at jeg havde fået udgivet 4 bøger, en om året i årene 2010-2014. Jeg kan afsløre at det er tidskrævende at skrive bøger, specielt når man som jeg gør det ved siden af sit normale arbejde, derfor besluttede jeg efter min fjerde bog at holde en skrivepause og få tid til andre ting. Men ideen om at skrive bogen, med kommentarer rettet imod et dansk publikum, lå hele tiden og voksede i mit baghoved, og nu i 2018 er tiden så blevet moden til at genoptage skriveriet.

I denne bog vil jeg tage dig med ud på en rejse, ikke en rejse fra et sted, til et andet sted, i den fysiske verden, men en rejse som er kendetegnet ved at rejsen ændre den måde du ser på dig selv og den omgivne verden. Den tidløse visdom kalder denne rejse for sjælens rejse.

Når jeg på dansk bruger ”tidløs visdom” er det en oversættelse af sanskrit ”sanatana dharma” det kunne også oversættes som ”den evige orden”. Det er ikke en let sag at ramme rigtigt på dansk når man oversætter sanskrit ord. Sanskrit og dansk bygger på to forskellige begrebsverdener, derfor har vi ikke altid ord på dansk med en dækkende betydning. Når vi nu begiver os ud på sjælens rejse sammen, så begiver vi os samtidig ud i en anderledes begrebsverden som bygger på en spirituel verdensanskuelse. For at kunne tale om emner som vi ikke altid har ord for i det danske sprog, vil jeg igennem bogen kapitler introducerer dig for essentielle tekniske sanskrit begreber som er nødvendige for at forstå den tidløse visdom. Det er min ambition at disse essentielle tekniske begreber, vil giver mening for dig når du har læst bogen færdig. Indtil da vil jeg inviterer dig til at læse teksten med en let og afslappet indstilling. Du behøver altså ikke snuble hvis du møder et ord du ikke lige forstår, bare læs videre, efterhånden som ord og begreber bliver gennemgået fra forskellige vinkler vil meningen blive mere og mere tydelig for dig.

Klarheden i din forståelse af de tekniske begreber opstår altså ikke fordi du anstrenger dig for at forstå en speciel passage i bogen, men forståelsen falder på plads efterhånden som begreberne bliver vendt og drejet fra forskellige vinkler. Denne afslappede indstilling er den rigtige at have med sig hvis du ønsker at forstå den tidløse visdom. Den tidløse visdom som jeg taler om i denne bog, stammer fra Indien, den kaldes også ”vedisk visdom” og ”vedisk handling”. Ifølge et kvalificerede akademiske skøn blev de vediske skrifter nedskrevet 1400 år før vores tidsregning, ifølge vedaerne selv er den vediske visdom tidløs, dvs uden en begyndelse i tid. Der findes fire vedaer, Rig veda, Yayur veda, Sama veda og Atharva veda.

Ordet veda kommer fra ordet ”vid” som betyder viden. Vedaerne omhandler metoder til at opnå viden, ligesom vedaen regnes for en kilde til visdom. Den vediske tradition fortæller at visdommen i vedaen er blevet hørt af vismænd og seere i deres dybe meditation, derfor kaldes vedaerne også ”Shruti” hvilket betyder ”hørt”. Vedaerne regnes således for åbenbarede skrifter og betragtes ikke som et resultat af menneskelig intellekt og spekulation.

Vedaen er opdelt i to dele, starten af vedaen, veda ”purva”, purva betyder starten, og slutningen af vedaen veda ”anta”, anta betyder slutningen.

VEDA PURVA
Starten af vedaen indeholder to primære emner
1) Teorien om karma. Handlingens vej, karma yoga, beskrives her. Vedaen beskriver forskellige ritualer som ifølge vedaen leder til specifikke resultater.
2) Forskellige bønner og meditations teknikker, dette kaldes meditationens vej, upassana yoga.

VEDA ANTA
Slutningen af vedaen, indeholder vedanta filosofien som regnes for at være den højeste filosofi. Vedanta filosofien kræver at du først har forberedt dig grundigt, igennem handlingens vej – karma yoga og meditationens vej- upassana yoga. Vedantas formål er at afslører den endelige frihed (moksha) for dig. Men vedanta kan kun afslører den endelige frihed for den person som forinden har opnået de rette kvalifikationer igennem karma yoga og upassana yoga. Vedanta kaldes også visdommen vej, eller jnana yoga (”Jnana”udtales nasalt ”nn”- jana)

HISTORIEN OM DEN SKJULTE SKAT
Der var engang en fattig mand, hans eneste besiddelse var et lille stykke land, ingen afgrøde kunne vokse der, fordi jorden var ufrugtbar. Han var ekstremt fattig og plaget af bekymringer ”hvordan skal jeg overleve? Jeg må tjene nogle penge så jeg kan købe noget mad” Hvad han ikke viste var at der befandt sig en værdifuld skat som var nedgravet i hans jord. Han var faktisk så umådelig rig at han aldrig behøvede at bekymre sig om penge nogensinde, men ironien i historien er at selvom skatten er hans lovmæssige ejendom, så er han uvidende om skatten.

Han er så fattig at han dagligt må gå ud og tigge bare for at få mad. Og hver dag går han frem og tilbage med sin tiggerskål i hånden uvidende om at lige under hans fødder findes en skat der er hans retmæssige ejendom, en skat som indeholder løsningen på alle hans problemer.

HISTORIENS MORALE
Historien om det skjulte skat kommer fra det indiske visdomsskrift, Chandogya upanishad. Det lille stykke land i historien er et symbol på vores krop, skatten i historien er et symbol på selvet- atman, som siges at være kilden til al lykke. Moralen i historien er at vi alle er som manden i historien, vi ejer en uendelig værdifuld skat, som indeholder svaret på alle vores problemer, vi ejer en iboende kilde til frihed, lykke, tilfredshed og tryghed, men vi lever vores liv i åndelig fattigdom med en følelse af at vi aldrig rigtig har nok og at vi ikke er nok. Hvad er det vi ikke har nok af? Vi føler ikke vi har nok styrke, vi har ikke nok glæde, ikke nok mod, ikke nok kærlighed, ikke nok penge, ikke nok succes, ikke nok anderkendelse, ikke nok skønhed, ikke nok frihed, ikke nok viden osv.

Men hvis det er sandt at vi hver især besidder kilden til al tilfredshed og lykke i vores hjerte, hvorfor føler vi os så mangelfulde, utilfredse, stressede osv? Den tidløse visdom peger på at vi lider af en speciel form for identitetsforstyrrelse kombineret med hukommelsestab, det betyder at vi tager os selv for at være noget vi egentligt ikke er og samtidig har vi glemt hvem vi i virkeligheden er. Det er dette hukommelsestab som den tidløse visdom vil hjælpe os med at rette op på.

Yderligere information