Udsalget slutter i denne uge
close

Ikke Til Forhandling - Chris Macdonald - Bog

31 anmeldelserIndbinding: Indbundetinfo
209,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.794 anmeldelser

Beskrivelse

Livets ligning.

Hvorfor bliver stadigt flere af os syge, stressede og angste, selvom vi aldrig har haft bedre muligheder for at stortrives, både fysisk og mentalt? Danmarks mest populære sundhedsformidler, humanfysiolog Chris MacDonald, har brugt de seneste 20 år på at gruble og grave i menneskets urgamle genetik for at finde svaret på dette vigtige spørgsmål. Denne bog er hans bud på en løsning – et monumentalt og meget personligt manifest fyldt med tankevækkende humor og håb.

Chris MacDonald forklarer, hvorfor vi gambler med en række naturlige forudsætninger for vores trivsel. Med sit legendariske fortælletalent fører han os langt tilbage i tiden til menneskets urfjeld og til fjerne egne af kloden, hvor hverdagen er skruet anderledes sammen, og vi følger hans samtaler med verdens førende sundhedseksperter for at finde løsninger på de mismatch-problemer, vi har bragt os selv i.

Chris MacDonald får os til at se på os selv med helt nye øjne og ruster os til at blive bedre overlevere. Han giver os mod til at sige fra, når verden omkring os bliver så skør og naturstridig, at den kan skade os, og inspirerer os til at tage de valg i hverdagen, som er forudsætningen for vores trivsel. Ikke mindst når det gælder søvn, kost og motion.

”I en tid, hvor den materielle velstand er høj, men den fysiske og mentale trivsel bekymrende lav, er der brug for grundige analyser af problemet baseret på indsigt i mennesket og dets evolutionære fortid. En sådan leverer Chris MacDonald i denne spændende nye bog. Den er renset for overfladiske quickfix-løsninger, men til gengæld graver den dybt i fortiden og den menneskelige natur for at skabe en fremtid, hvor mennesker kan trives.” SVEND BRINKMANN, professor i psykologi, forfatter og foredragsholder.

“Denne bog er måske den vigtigste bog, du nogen sinde vil komme til at læse om vores fysiske og mentale sundhed.” BENTE KLARLUND PEDERSEN, overlæge og professor

”Chris MacDonald er et af de allermest visionære mennesker, jeg kender på sundhedsområdet, og så har han et langt mere holistisk syn på mennesker og deres sundhed, end medierne tit giver indtryk af. Sundhed handler ifølge Chris MacDonald ikke bare om motion, salat og viljestyrke; sindet skal også med. Jeg kan ikke være mere enig. Chris MacDonald er en ganske, ganske særlig brik i mit sundhedsfaglige netværk. Det er altid sundt at lytte til ham.” PETER QVORTRUP GEISLING, læge og journalist, DR

Yderligere information

Forfatter(e)Chris Macdonald
KategoriBøger
Genre(r)Krop Og Sind
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788756772075
ISBN-108756772076
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Ikke Til Forhandling Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 31 anmeldelser
Bedøm produktet
Skt. Anne Fysioterapi
Bogen er simpelthen den bedste inspiration og motivation til at holde sig sund. Det er en utrolig vigtig bog, som mange flere burde læse. Med både høj faglighed, viden og humor formidler Chris dette vigtige emne. Virkelig super god læsning.
Marianne Bredstrup
Perfekt Levering 🤗
Marie Hansen
En af de bedste bøger jeg nok nogensinde har læst! Emnet kan måske godt lyde tungt “sundhed”, men den her har en helt anden fortælling om det.

Hvis du gerne vil lære mere om din krop, historie og generelt sundhed - så køb bogen her! Helt vildt tankevækkende bog
Mona Daugaard
Jeg brugte bogen som gave efter selv at have læst den.
For lad os stoppe op og tænke over hvad det egentlig er vi stresser efter.
Chris har fat i noget af det rigtige ...
Sigfred Munk
kan varmt anbefales, et virkeligt seriøst værktøj .tankevækkende ,indsigtsgivende.fik
bogen anbefalet af en ven,og tak for det.
Steen Frantsen
En virkelig god og hurtig service ved ombytning af fremsendt bog som havde skader. Bog som ombytning ankom i en anden type indpakning således mere beskyttet.
Janne Lund
Virkelig kilde til inspiration, nytænkning og refleksion.
Majbrit Feldstedt
En virkelig inspirerende bog der forklarer tingene så alle kan forstå det. Den kan klart anbefales
Per Olsen
Meget interesant og oplysende
Ulla
En fantastisk spændende bog som kommer rigtig godt rundt om de faktorer i vores liv som er essentielle for vores sundhed og velvære.
Godt fortalt og underbygget af videnskabelige facts og historier fra
"det virkelige liv".
Meget inspirerende og motiverende uden løftede pegefingre.
Eva Rasmussen
Bedste pris. Hurtig levering. Bogen ankom i fineste stand.
Preben Laursen
Noget af en øjenåbner! Rigtig god og spændende bog når man interesser sig for menneskets historie
Hanne Larsen
Chris Macdonalds synspunkter om sundhed synes jeg godt om. Bogen er velskrevet, og kan sagtens læses igen om nogle år.
MVH. Hanne Larsen
Søren Panny
Vil gerne have den byttet
Marianne Hjort
Hold da op.....
Det er en bog jeg kommer til at læse igen. Mange brugbare informationer, som er skrevet i et let forståelig sprog og med en lidenskab,som ikke sætter spørgsmålstegn ved forfatterens budskab.
Karina
Denne bog er dybdegående og tilsyneladende velfunderet i forskning, hvilket gør at den adskiller sig fra andre bøger, der behandler livsstil.
Den er skrevet i et sprog, hvor ikke-fagfolk kan være med, hvilket gør den tilgængelig for mange.

Den kan varmt anbefales for folk, der ønsker blive mere bevidste om, hvorfor vi som menneskerace ikke gør det, der er bedst for os selv, men derimod mishandler vores helbred, til trods for den store oplysning, der findes i vores vestlige verden.

Den får 5 stjerner af mig.
Lis Nielsen
En bog der giver klar besked
Jette Andersen
Virkelig spændende bog,som jeg endnu er igang med at læse. Mange gode vinkler på emnet. Absolut anbefalelsesværdig. Glæder mig til hvert nyt kapitel
Johnny Klitgård Larsen
Super god bog
Henrik Sørensen
Velskrevet og velfunderet. Gav mig en masse at tænke over og lyst til at justere min livsstil. Kan varmt anbefales.