Baruch
Bogen HUDLØS er deprimerende læsning, og den har da også undertitlen "Gud, depression og diagnose." Den er beretningen om et evangelium, som aldrig blev "Guds kraft til frelse" og en kristendom som leverandør af klienter og patienter til psykologer og psykiatriske klinikker.
Vi følger hovedpersonen Jørn Hyldgaard - redigeret og italesat af journalisten og forfatteren Allan Høyer - fra hans angstfulde barndom og hans små-kriminelle ungdom med misbrug til han ender på det kristne behandlingshjem Betesda i Blåhøj. Her finder han sin blivende hustru og stifter familie, og herfra katapulteres han ud i en tjeneste for "evangeliet" og bliver sidenhen leder for en Uppsala-inspireret "trosmenighed" i Brande.
Men en kontinental tjeneste kalder og miraklerne i Afrika, Hviderusland og Asien er utålmodige og lader ikke vente på sig, og de finder i Jørn Hyldgaards ambitioner og hans visioner om sig selv i en verden udenfor Verona og Brande en lydhør og entusiastisk demonstrator. Han starter derfor sin egen organisation "Masters Ministries" i god amerikansk stil og lader en anden præst overtage prædikestolen i Brande.
Den slags fantasmagorier ender og begynder selvfølgelig hvor bogen selv begynder og ender: i en depressiv hypnose (=psykose?) på et hotel i Bang-kok, hvorfra han ved hjælp af familie og venner guides hjem til Danmark i nedfløjtet tilstand. Først seks mørke år senere begynder Hyldgaard igen at fløjte, da han træt og tynget af byrder finder hvile ved hjælp af profesionelle terapeuter og skizofreni- og psykose medicinen Seroquel.
Jørn Hyldgaard har efter sin spektakulære karriere - og mærkatet "spektakel" er meget mere betegnende for for hans liv end "MIRAKEL", som Allan Høyer bruger i sin introduktion til bogen - indeholdende showet "Livet er til grin", optaget et samarbejde med foreningen "Frikirkenet" som i sit talerør DOMINO har ladet en professionel kvindelig psykolog, Irene Rønn Lind, komme til orde for at advare mod pæne mandlige psykopater i lederskabet for kristne kirker (så dybt er den kristne forsamling sunket, at den lader sig diagnostisere og kolonialisere af misandrisk verdslig visdom, og man aner at Jezabel lurer i kulisserne) - så det samarbejde har sikkert alle forudsætninger for at blive vellykket.
I dette netværk kan Hyldgaard med fornyet kraft, energi og inspitation formodentlig finde en platform, hvorfra han nu kan aflægge et mere autentisk vidnesbyrd om frelsen i overensstemmelse med ordene fra Apostlenes Gerninger: "Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved."
Det ville alt sammen være meget komisk og underholdende, hvis ikke det var tragisk og samtidigt forespejlede dem, som fanges ind af den form for kristen forkyndelse, at den har noget som helst med sand kristendom at gøre. Dets mest fremstående kendetegn er en himmelråbende trivialisering og fraternisering af Gud som makker og en man kommer rimeligt godt ud af det med - udtryk hentet fra bogen - og en magisk Jesus som påkaldes for at fremmane mirakler og økonomiske midler til bekræftelse af et evangelium, som man selv har opfundet og selv kan administrere; et hokus-pokus evangelium som via opfindelsen er blevet forvandlet til en kilde til vinding uden gudsfrygt og derfor kilder og behager det menneskelige øre.
Den forkyndelse er mange blevet ofre for, og Jørn Hyldgaard er selv en af dem.
Man må dog håbe og tro at manglen på sande hyrder i de kristne forsamlinger og de frustrationer og den forvirring, som er de medfølgende tegn herpå, leder de medlemmer som vil tage imod kærlighed til sandheden hen til andre græsgange, inden de - vejledt af Irene Rønn Lind under DOMINOs auspicier og nødsaget af venner og familie - opsøger en psykiatrisk klinik eller en kvindelig psykolog for at bestille tid til lederne af den menighed, hvori de har deres medlemskab.
Så køb gerne bogen, og giv dermed et ironisk og økonomisk bidrag til fortsættelsen af dette forvirrede og forvirrende nonsens, og læs den - til skræk og advarsel.
