Beskrivelse
Et familiedynasti i krig og fred.
Den dramatiske og ufortalte historie om et handelsdynasti med dybe rødder
HUSET JEBSEN er den fascinerende fortælling om en familie fra det dansk-tyske grænseland, der drager ud i verden og opbygger store forretninger. En familie, der bliver verdensborgere, men aldrig slipper tilknytningen til hjemstavnen. En del af familiens formue, optjent på shipping og handel i Fjernøsten, kanaliseres tilbage til Danmark. Til bevaring af dansk kulturarv ved opkøb af slotte, godser og herregårde, kroer og badehoteller. Med respekt for historien og slægtens værdier står familieoverhovederne gennem generationer på skuldrene af hinanden. Nu med fjerde generation, Hans Michael Jebsen, i spidsen.
HUSET JEBSEN er samtidig fortællingen om en familie, der afspejler udviklingen i det dansk-tyske forhold hen over generationer: fra fjendskab til venskab, fra forbitret had til forsoning og forbrødring, fra krig til fred. Bogen tager læseren med ud på en rejse i verden og i historien, hvor Jebsen-slægten gennemlever dramatiske op- og nedture. I forretningsverdenen, i familien og i nationale kampe.
Om forfatterne:
Flemming Højbo (f. 1959) har gennem 40 år beskæftiget sig med dansk og nordisk erhvervsliv som journalist, chefredaktør og kommunikationsrådgiver. Han har arbejdet for bl. a. Politiken, Jyllands-Posten, Børsen, Berlingske Nyhedsmagasin og Nordea Asset & Wealth Management. Han er forfatter til Det sidste Kompagni – ØKs storhed og fald, og I familiens navn – kunsten at leve og overleve med en virksomhed gennem generationer.
Jens Chr. Hansen (f. 1952) bankuddannet. Tidligere souschef og erhvervskommentator på Berlingske Business. Mere end 30 års journalistisk erfaring fra Berlingske og Jyllands-Posten, blandt andet tre år som korrespondent i New York. Modtager af Cavlingprisen i 2000. Medforfatter til biografier om Jess Søderberg (Mand af Mærsk) og Stine Bosse (Det handler om at turde). Medforfatter til Mærsk, billeder og historier fra 100 år.
Yderligere information
Forfatter(e) | Jens Christian Hansen Flemming Højbo |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Biografier |
Forlag | Grønningen 1 |
Udgivelsesdato | 04/04/2025 |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788773393406 |
ISBN-10 | 8773393401 |
Indbinding | Indbundet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 430 |
Dimensioner | Bredde: 17Cm - Højde: 24Cm |
Tags | Jebsen, Aabenraa, Sønderjylland, Adel, Tranekær, Erhvervsliv, Hong Kong, Rigdom, Milliardær, Herlufsholm, Adel, Huset Jebsen, Bøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |