Christian Gjørret
VI ER MIDTJYLLAND!: ”Ulvetider - spillet om magten og mesterskaberne – 25 år med FC Midtjylland” er en bog, der er skrevet af chefredaktør hos Midtjyllands Avis, Hans Krabbe, og journalist og studievært ved TV/Midt-Vest, Dan H. Sørensen, og som udkom tidligere i år på Politikens Forlag. Det er en bog som behandler alt fra den spæde start i 1999, hvor klubben blev stiftet som en overbygning til Ikast FS og Herning Fremad.
Bogen starter lige på og hårdt. I bogens første kapitel er vi som en flue på væggen med til et aftenmøde på MCH Arena i Herning i 2014. Tilstede er bl.a. Matthew Benham, som udover at være indehaver af Brentford FC og sportsbetting firmaet Smartodds, også vil blive præsenteret som ny ejer af den jyske fusionsklub ved et pressemøde dagen efter. Han og nogle af hans medarbejdere har nu sat sig til rette og følger med i en tv-transmitteret VM-kamp mellem Schweiz og Argentina.
Det han nu satser sine penge på, er at der ikke vil forekomme mere end seks hjørnespark i matchen, og inden aftenen er omme havde englænderen tjent de 58 millioner kroner som han skal bruge til at overtage den midtjyske klub med. Under normale omstændigheder skulle der meget til for at ryste Johnny Rune, daværende bestyrelsesformand for FC Midtjylland, men efter at klubben i sine første 15 leveår dagligt havde kæmpet en hård kamp om at få økonomien til bare at hænge en lille smule sammen, så blev han det nu.
FC Midtjylland var på det tidspunkt hvor købet blev annonceret ikke decideret konkurstruet, men de stod til at miste 6-7 af klubbens bedste spillere, samt at opgive mesterskabsdrømmene efter at have indkasseret en hel del sølv- og bronzemedaljer i klubbens første leveår, da de fremadrettet ville blive tvunget til kun at satse på at få integreret egne talenter ind på førsteholdet, hvilket skyldes det faktum at klubben ikke havde råd til at købe markante forstærkninger udefra.
Med salget af FC Midtjylland til Matthew Benham var den midtjyske klub igen en ”first mover” ligesom de også var det da de startede et professionelt akademi ti år tidligere, samme år hvor de i øvrigt også indviede deres nye stadion. Og, ikke nok med det, for med Benhams indtog i klubben måtte den undrende verdenspresse i Danmark nu til at tilegne sig nye begreber såsom ”Expected Goals” og ”Table of Justice”, fra den nu datadrevne fodboldklub, der nu baserede hele den sportslige organisations virke med input fra statistikker og tabeller.
Men forandringerne bar som bekendt frugt for klubben, der er en overbygning til Ikast FS og Herning Fremad, for allerede året efter, i 2015, kunne klubbens anfører Kristian Bak løfte DM-pokalen, og sidenhen fulgte to landspokalsejre, og tre andre mesterskaber, hvoraf den seneste blev erhvervet i jubilæumsåret 2024.
Siden 2018 har FC Midtjylland hvert år sluttet som på en af de to bedste pladser i Superligaen, bortset fra den kiksede sæson 2022-23, hvor de sluttede som nummer 7. Og, med ligaens anden største budget er den midtjyske klub, som nu har fået moderniseret stadion og træningsanlæg, mm. i de sidste mange år regnet som en seriøs guldkandidat hvert år. Men sådan har det ikke altid været.
I bogens indledende kapitler fortælles historien om den spæde start, hvor vi får en strejf af den velkendte historie om hvordan de to moderklubber Ikast FS og Herning Fremad fandt sammen. Det skete 2. påskedag 1999, hvor de to klubbers bestyrelsesformænd Johnny Rune og Steen Hessel tilfældigvis møder hinanden i forbindelse med en kamp som blev afviklet i Holstebro. De er ikke tilfredse med deres klubbers præstationer i landets næstbedste række, og har nogle fælles drømme om at hvis de gik sammen, så kunne de skabe en storklub, der en dag kunne spille mod eks. Manchester United, der samme år vandt Champions League finalen. Og, bare to dage!!! efter præsenterede de den nye klub, som senere kom til at hedde FC Midtjylland, ved et pressemøde på Hotel Medi i Ikast.
Her blev det oplyst at Ikast FS straks vil afgive fire af deres bedste spillere til Herning Fremad, og at træneren for den ny klub vil blive Herning Fremads træner Ove Pedersen, ligesom at det var Herning Fremads licens, den endnu unavngivne klub skulle overtage.
Som gammel Ikast FS fan undrer det mig stadig, hvis det bare var et tilfældigt møde to dage forinden mellem to bestyrelsesformænd, som kunne få det hele til at ske, fordi i mange år, nogle har sagt helt tilbage til da der kom professionelle tilstande i Danmark i 1977 for fodbolden, så har det været tale om en midtjysk fusion, som også talte andre klubber.
Efterfølgende har Johnny Rune og Steen Hessel i en anden sammenhæng (som ikke er nævnt i bogen) sagt, at de truede med at trække den økonomiske støtte til hver af klubberne, hvis bestyrelserne ikke bakkede op om deres ide, hvilket de så gjorde.
I bogen får vi at vide, at der havde været nogle hemmelige forhandlinger i gang imellem de to moderklubber året før, i 1998, men at de strandet i, at de ikke kunne blive enige i hvilke farver den nye klub skulle have, og lignende banale forhold.
I 1998-99 sæsonen kommer de to klubber til at spille i den samme division for første gang siden 1984. I de mellemliggende år havde Ikast FS altid været placeret i en række som var mindst en række over Herning Fremad. Nu var holdene på niveau med hinanden. Og ikke nok med det, for i de kaotiske påskedage i 1999, lykkedes det Ikast FS at fyre deres norske træner Even Pellerud om onsdagen, for så skærtorsdag at slå Glostrup IF med 5-1 på udebane, hvor det var assistenttrænerne som styrede holdet. Dagen efter Langfredag blev Troels Bech præsenteret som ny træner for Ikast FS, og efter at have trænet holdet påskedag, gik Claus Steinlein i stykker, og 2. påskedag tabte Ikast FS den første kamp under hans ledelse. Og to dage efter, onsdag den 7. april blev fusionen præsenteret, og Troels Bech blev fritstillet i forbindelse med pressemødet hvor det udefra set virker som om at bestyrelsesformanden Johnny Rune fra Ikast FS var gået med til alle de betingelser som hans modpart Steen Hessel fra Herning Fremad havde stillet op. Hvilket igen, ville have været katastrofalt for Ikast FS hvis det nye projekt ikke var blevet en succes, fordi så skulle de starte i Danmarksserien, landets fjerde bedste række, imens Herning Fremad havde sikret sig minimum at spille i landets anden bedste række, da det var deres licens som lå til grund for det fremtidige FC Midtjylland.
Det er nærliggende at tro på at økonomien var ude af kontrol i Ikast FS, siden fusionen blev til på ingen tid. Men i bogen ”Ulvetider” bliver det nævnt at klubben godt kunne køre videre for de penge som Ikast-kæmpen og tekstilfabriksejeren Anders Hust kunne tilføre klubben. Han var dog i forbindelse med fusionen sat skakmat, da han var på forretningsrejse i Fjernøsten i dage hvor den nye klub kom på plads, og havde derfor ikke noget at sige, hvilket han helt sikkert ville have gjort hvis han var på plads i Ikast. En anden årsag til at hvorfor det hele gik så stærkt kan også tolkes som om Johnny Rune handlede imens han havde ”friheden” til at gøre det. At Anders Hust den dag i dag er sur over det der skete, markeres også ved, at han aldrig efterfølgende været inde og se FC Midtjylland spille på deres hjemmebane i Herning. At vi så er mange som i bagklogskabens klare lys er glade for at projektet blev søsat, er dog en helt anden historie.
Det, der er bogens styrke, er at den modsat ”Dansen om Guldulven”, som var den første bogudgivelse om FC Midtjylland, betjener sig af over 60 primærkilder, der alle har det til fælles at det er nogle af de vigtigste aktører som har været tilknyttet klubben igennem årene. Og, at man som læser mærker at klubben FC Midtjylland har godkendt projektet inden den gik i gang. Personportrættet af klubbens første direktør Jens Ørgaard er meget fyldestgørende, imens portrættet af klubbens anden direktør Claus Steinlein ikke er så gennem bearbejdet.
Det, der så er bogens svaghed, det er at sproget ikke er ensartet hele vejen igennem, hvilket vel skyldes at forfatterne har valgt at opdele stoffet imellem sig. Samt at der ikke er den samme fokus og nærvær at spore i klubbens første år, måske fordi en Dan Sørensen først startede i jobbet som sportsjournalist i 2007 hos TV/MidtVest, og ikke havde blikket så meget på den midtjyske klub efter at han havde indstillet sin fodboldkarriere, hvor han bl.a. spillede for Ikast FS som forsvarsspiller, eller at en Hans Krabbe som på trods af sit virke som fodboldkommentator hos P3 fra 1993-2006, i godt og vel et årti arbejdede udenfor sportens verden inden han for et kort, men afgørende periode i 2014-2015, var tilknyttet FC Midtjylland, hvor han arbejdede som kommunikationsdirektør.
Det ville også have på plads med hvorfor det blev i Ikast at talentudviklingen og det sportslige forgår, og hvorfor det blev Herning som blev centrum for salg, marketing og events. Skyldes det f.eks. noget historisk, kulturelt, eller noget som er mere geopolitisk?
Derudover ville det have været rart med en afsluttende bud fra forfatternes side, hvor de ser FC Midtjylland om 10, eller for dens sags skyld 25 år.
Når alt dette så er sagt, så er det en bogudgivelse, som ikke er ligeså fodboldnørdet og kritisk om klubben som ”Dansen om Guldulven”. Til gengæld så vinder den på at skabe et mere troværdigt billede af specielt forhistorien til FC Midtjylland, men også ved at der kommer nogle få og nye detaljer ind om den midtjyske klub som ikke indtil bogudgivelsen af den var offentligt kendt.
