Januar Udsalg - se alle tilbud
close

Opbrud I Psykiatrien - Erik Platz - Bog

1 anmeldelseIndbinding: Hæftetinfo
109,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.366 anmeldelser

Beskrivelse

Nyt lys på sindslidelser.

Psykiatrien mangler ikke først og fremmest midler. Psykiatrien har langt mere brug for en ændret forståelse af sindslidelse som ikke bare en somatisk sygdomsting, som indefra bestemmer adfærd og tanker i overensstemmelse med en bestemt diagnose.

Det er i vores bevidsthed, at vi oplever og forholder os til os selv og vores omverden. Som følge heraf kan vi ikke udelade en forståelse af bevidstheden i vores begriben af sindslidelse eller af os selv.

Sindslidelse skal i de fleste tilfælde overvejende forstås ud fra den enkeltes bevidsthed, hvor hvert enkelt menneske opbygger sin helt egen måde at forholde sig til sig selv på – forstået som sit helt eget sæt af tanker, det tror på. Forholdemåden kan der arbejdes med. Der er håb for alle.

Uddrag af bogen:
helhedssynet på mennesket har vi altså en somatisk/hjernemæssig del, som vi kan undersøge naturvidenskabeligt. Vi har en psykisk del, som vi et stykke ad vejen kan udforske videnskabeligt. Og endelig har vi den bevidsthedsmæssige del, som vi ikke forstår, fordi vi er lige midt i den, ligesom øjet ikke kan se sig selv.

Det er i bevidstheden, at vi forholder os til elementerne i vores omskiftelige liv. I muligheden for at forholde os ligger der en frihed. Heri ligger ikke, at vi kan frigøre os fra vores somatiske og psykiske ”bagage” – det kan vi ikke. Men vi kan arbejde med, hvorledes vi forholder os til denne ”bagage”.

Om forfatteren:
Erik Platz er uddannet cand. psych. fra Aarhus Universitet 1978. Har undervist i psykologi. Udgav i 2021 bogen Sindslidelse er en lidelse i sindet. Opbrud i psykiatrien – nyt lys på sindslidelse viderefører tankegangene fra den første bog og præciserer en mere udviklet forståelse af sindslidelser.

Omslagsgrafiker: Lotte Christiansen

Yderligere information

SeriePsykiatri
Forfatter(e)Erik Platz
KategoriBøger
Genre(r)Krop Og Sind
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788776086428
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Opbrud I Psykiatrien Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 1 anmeldelse
Bedøm produktet
Susanne Holgaard
Jeg havde set frem til at læse Opbrud I psykiatrien, fordi jeg personligt hele mit liv har været bevidst om, at den omfattende brug af psykofarmaka, ikke mindst når den indgives mod borgernes vilje og behov, både er en syg og for mange livsfarlig og traumatiserende behandlingsform, som ikke hører hjemme i et samfund, som bryster sig af " verdens bedste sundhedsvæsen".
Deri er jeg nemlig slet ikke enig, og ønsker lovgivningen på området ændret, så mennesker som ikke REELT er til fare for andre, ikke kan tvangsbehandles.

Sundhedsvæsenet bør integrere viden og erfaringer fra alle os med anden faglig og personlig baggrund, og vi skal hjælpes ad med at udvikle samfund og menneskeligt intelligente måder at håndtere, såvel psykiske kriser som fysiske symptomer.

Jeg fik ingen ny viden af at læse bogen, men tænker at folk som hårdhændede misbruger deres magt i psykiatrien kan have gavn af en anden vinkel på emnet.