Januar Udsalg - se alle tilbud
close

For Meget Og Aldrig Nok - Mary L. Trump - Bog

7 anmeldelserIndbinding: Hæftetinfo
179,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.349 anmeldelser

Beskrivelse

Hvordan min familie skabte verdens farligste mand.

I denne afslørende skildring af Donald J. Trump og den giftige familie, der skabte ham, forklarer Mary L. Trump – klinisk psykolog og Donalds eneste niece – hvordan hendes onkel endte som manden, der blev en trussel for verdens sundhed, økonomiske sikkerhed og sociale struktur.

Mary Trump tilbragte meget af sin barndom i bedsteforældrenes store, imposante hus i hjertet af Queens, New York, hvor Donald og hans fire søskende voksede op. Hun beskriver et mareridt af traumer, destruktive forhold og en tragisk blanding af omsorgssvigt og misbrug. Hun forklarer, hvordan specifikke begivenheder og generelle familiemønstre skabte den beskadigede mand, der endte i Det Hvide Hus, herunder det besynderlige og destruktive forhold mellem Fred Trump og hans to ældste sønner, Fred Jr. og Donald. Mary, der har været førstehåndsvidne til utallige familiebegivenheder, fortæller levende og sågar med humor om de dystre hændelser i familien.

Hun fortæller indgående om sin onkel Donalds plads i familiens rampelys, og om den forfærdelige måde han afviste og latterliggjorde sin egen far, da han begyndte at bukke under for Alzheimers. Talrige eksperter, lænestolspsykologer og journalister har forsøgt at analysere Donald Trumps skæbnesvangre karakterbrister. Mary L. Trump har den uddannelse, indsigt og fortrolighed, der skal til for at afsløre, hvorfor Donald og resten af hans klan opfører sig, som de gør.

Kun hun kan fortælle denne fascinerende og foruroligende saga, og det skyldes ikke blot hendes insiderviden, men også at hun er den eneste Trump, der er villig til at fortælle sandheden om en af verdens mest magtfulde og dysfunktionelle familier.

Uddrag af bogen:
Vanrøgt af børn er på en måde oplevelsen af ”for meget” eller ”ikke nok”. Donald oplevede at få ”ikke nok”, da han mistede den daglige kontakt til sin mor på et afgørende udviklingsstadium i sit liv, hvilket var dybt traumatiserende. Uden forudgående advarsel blev hans behov ikke længere opfyldt, og hans frygt og længsler blev hverken lindret eller taget alvorligt. Oplevelsen af at blive efterladt af sin mor i mindst et år, hvor det ikke lykkedes hans far at imødekomme hans behov eller få ham til at føle sig sikker, elsket, værdsat eller set, gav Donald livsvarige ar. Dette resulterede i en række personlighedstræk – tegn på narcissisme, tyrannisk opførsel, forstærket selvfølelse – som min farfar senere begyndte at lægge mærke til, men ikke på en måde, som fik ham til at råde bod på situationen. Da Donald blev ældre, oplevede han på anden hånd, hvad ”for meget” vil sige. Han var vidne til, hvad der skete med Freddy, da han var den, der fik for megen opmærksomhed og skulle leve op til store forventninger – og ikke mindst var den, der måtte døje de største ydmygelser.

Om forfatteren:
Mary L. Trump har en ph. d. fra Derner Institute of Advanced Psychological Studies og har undervist på kandidatniveau om traumer, psykopatologi og udviklingspsykologi. Hun bor i New York med sin datter.

Omslagsgrafiker: Simone Hollmann Pedersen

Oversat af: Najah Abou Chleih

Yderligere information

Oprindelig titelToo Much And Never Enough: How My Family Created The World’S Most Dangerous Man
SerieDonald Trump
Forfatter(e)Mary L. Trump
KategoriBøger
Genre(r)Biografier
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt For Meget Og Aldrig Nok Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 7 anmeldelser
Bedøm produktet
Ulla Stender
Oversættelsen til dansk er ret dårlig og virker meget "google-translate-agtigt".
Mona Weinreich Jensen
Dårlig oversættelse, desværre, ellers oplysende
Bjarne Petersen
Beskrivelsen af Donald Trump er meget beskrivende, den rammer plet med
de ting man hører hver gang, han åbner sin mund. Han kan kun kritisere, give andre øgenavne, han lyver og kommer aldrig med noget korrekt. Han har ingen politik, men ønsker kun magt. Han lever på løgn på løgn. Den mand kan bare ikke tale sandt.
Han er racist og kan ikke lide andre med anden hudfarve eller herkomst. Han kan heller ikke lide kvinder, kun til én ting.
Connie Hansen
Fantastisk bog som giver et godt indblik i eks præsidentens opvækst.
Carsten Nielsen
Ingen problemer med bestilling - levering

første gang jeg har bestilt hos jer, men ikke sidste.......

CN/
Tove Lønfeldt
jeg syntes godt om bogen
Alice Nielsen
Efter at have læst denne bog, forstår man nogle af grundene til, at Trump er blevet
som han er. Meget interessant