De fleste mennesker ønsker et velfungerende parforhold, men det er ikke alle, der ved, hvad det kræver, eller er villige til at yde det, der skal til. Harville Hendrix er en af USA´s førende parterapeuter, og hans teori er, at vi vælger vores partner ud fra en række ”gamle” følelsesmønstre og -behov. Det giver både muligheden for at finde lykken og for at få traumer og problemer op til overfladen og er dermed en enestående chance for udvikling og vejen til et levende og harmonisk samliv.
Hendrix kommer ikke med nemme løsninger, men fremstiller varmt og nøgternt kærligheden mellem mand og kvinde og giver en række konstruktive forslag til at få det bedre med hinanden.
»Denne bog er en perle, der ikke forfalder til enfaktorforklaringer, men betragter problemerne ud fra deres kompleksitet... man fornemmer at forfatteren har stor indsigt i parforholdets dynamik.« - Vendsyssel Tidende
Super god bog. Man lærer virkelig hvad et sandt ægteskab er og ting om sig selv man slet ikke kunne forestille. Bogen har hjulpet mig i nogle konflikter med min partner, som vi nok ikke havde klaret så fint uden bogen.
★★★★★
Svend-Erik Jensen
Jeg kan varmt anbefale alle at læse denne bog.
I kommer til at lære meget om betydningen af barndommens oplevelser (traumer) for jeres (delvist) ubevidste valg af partner.
Samtidig er bogen spækket med øvelser, der kan fremme parforholdet.
Hvis du/I ønsker at leve i et gensidigt kærlighedsbaseret forhold, så læs bogen - gerne højt for hinanden - og find inspiration i de mange øvelser.
Vi er i fuld gang med at samle de nødvendige sikkerhedsoplysninger for alle vores produkter. Hvis du har spørgsmål til GPSR, er du velkommen til at skrive til os på Z3BzckBndWNjYS5kaw==.