Beskrivelse
Forebyggelse af primær og sekundær traumatisering ved psykisk krævende arbejde.
Grundbogen til professionelle, der arbejder i et mentalt højrisikojob – det vil sige et job, hvor man bliver konfronteret med ulykker, trusler, traumer, overgreb, død eller andre voldsomme begivenheder gennem sit møde med kriseramte eller traumatiserede mennesker eller et job, som på en anden vis stiller store krav om indlevelse og om at håndtere smertefulde følelser.
Grundbog i Belastningspsykologi retter sig således mod læger og sygeplejersker, psykologer og præster, jordemødre og social- og sundhedsassistenter, politi og jurister, soldater og fængselsbetjente, pædagoger, lærere, socialrådgivere og sagsbehandlere, krigskorrespondenter og fotografer, nødhjælpsarbejdere og klimafolk og andre faggrupper, der arbejder i et mentalt højrisikojob. Bogen kan med fordel også læses af ansatte i andet risikobetonet arbejde som for eksempel arbejdet til søs eller som ingeniør i et højrisikoområde.
Grundbog i Belastningspsykologi er en lettilgængelig bog bestående af korte faktuelle afsnit, illustrationer, modeller og citater. Bogen bygger på den forståelse at forebyggelse af mental slagside er en holdsport, der kun lykkes hvis alle i organisationen forstår deres rolle og ansvar. Bogen er både til studerende, ansatte og ledere og til de fagpersoner, der til daglig arbejder med at skabe et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø.
Den 4. reviderede udgave af bogen har et ekstra forord og hilsener fra psykologerne Dorthe Birkmose og Per Isdal samt et udvidet stikordsregister og revideret referenceliste, hvilket gør bogen egnet til studiebrug.
Omslagsgrafiker: Alette Bertelsen
Omslagsillustrator: Alette Bertelsen
Forord af: Anders Korsgaard
Kommenteret af: Dorthe Birkmose og Per Isdal
Illustreret af: Annette Carlsen
Fagredaktør: Thomas Middelboe
Redaktør: Thomas Middelboe
Yderligere information
Serie | Belastningspsykologi |
---|---|
Forfatter(e) | Rikke Høgsted |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Krop Og Sind |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788799632091 |
ISBN-10 | 8799632098 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 5 |
Sidetal | 276 |
Dimensioner | Bredde: 17Cm - Højde: 24Cm |
Genveje | Belastningspsykologi - Bøger |
Tags | Belastningspsykologi, Arbejdsmiljø, Ptsd, Stress, Udbrændthed, Høje Følelsesmæssige Krav, Krise, Mental Højrisiko, Bæredygtig Ledelse, Sundhedspsykologi, Psykologisk Tryghed, Psykotraumatologi, Omsorgstræthed, Forråelse, Grundbog I Belastningspsykologi, Bøger, Bog |