Nana Rovsing, specialpædagog
Anmeldelse af bogen: ¨Trivsel i det moderne børneliv - stress og mestring.¨ Af Lene Bjerring Bagger, Lisbeth Elmgaard Jensen, Lisbeth Lenchler-Hübertz.
Det er lang tid siden, jeg har læst en fagbog, hvor jeg fra start til slut tænkte, at al læsestoffet var relevant. Ofte slår jeg op og læser enkelte kapitler eller afsnit i fagbøger om emner, jeg har brug for at vide mere om, men det gjaldt ikke denne. Man kan virkelig mærke, at forfatterne kan deres kram og har en enorm praksisviden med fingrene nede i blandt mange børn og familier. De mange beskrivelser af cases virker autentiske, og du kan hele tiden genkende børn, du har mødt eller kender fra dit nuværende arbejdsliv. Særligt indtryk, gør casen om drengen Storm, der umiddelbart kunne se ud til at have det fint. En dreng hvis forældre sætter en ære i, at han kan klare sig selv og er omgivet af fortravlede voksne. Han lærer at undgå voksne og bliver så selvkørende, at dialogen med dem nærmest udebliver. Han ender med at møde skole og familie med en attitude af fuldstændig ligegyldighed. Måske fordi han ubevidst føler, at han selv er blevet mødt med ligegyldighed. En misforstået opdragelse fra omgivelserne i robusthed, som ender med at udvikle en sårbarhed og ensomhedsfølelse i stedet. Puha! Pludselig begynder man at tænke, på hvor mange, især drenge, som man har kunnet se visse af disse elementer hos gennem sit arbejdsliv. En øjenåbner.
Bogen er fyldt med disse øjenåbnende dybdegående cases og eksempler, hvor jeg som læser gentagne gange kunne genkende børn i mit eget arbejde og tænke: Nåh, ja, det er da noget af det, vi også oplever med hende eller ham og det er da det, vi skal prøve. Men vigtigst af alt, ser jeg det som en tiltrængt påmindelse og opsang til mig som fagperson, om at tage mit ansvar alvorligt som nærværende voksen. Vi har allerede et godt blik for børn med diagnoser, men hvad med alle de børn i gråzonen, vi møder der generelt eller i perioder kan mistrives eller være stressede og som har et kæmpe behov for, at vi viser dem, at vi er engagerede og interesserede i dem. Det nytter og vi har en forpligtelse til at være nærværende, lytte, guide og støtte børnene så de får tilpassede udfordringer, der gør dem i stand til at møde opgaver og relationer med åben pande. Ligesom de skal have hjælp til at oparbejde strategier, der kan udvikle dem og flytte dem hele tiden.
Nu hvor bogen er læst, kan jeg selvfølgelig også bruge den som opslagsbog i forhold til særlige emner og udfordringer vi støder på i vores arbejde. Bogens struktur og opbygning er overskuelig ift at finde relevant viden om fx. stress i forbindelse med skilsmisse, sorg eller angst underbygget med teoretisk viden. Med afsnit indenfor hvert kapitel, som ¨Hvad kan man gøre?¨ eller ¨Hvad skal der til¨? Er den nemt at udplukke afsnit i og bruge fx til teammøder og personalemøder.
Alt i alt en særdeles anbefalelsesværdig bog!
Specialpædagog, Nana Rovsing