Beskrivelse
I spændingsromanen Kaos og verden påtager den danske advokat Jon Bæksgård sig at føre en patent- og IT-tyverisag for sin ven Claus Berglund og hans firma Avatars Unlimited i Silicon Valley omkring en særligt avanceret avatar. Sagen fører ham og læseren ind i en labyrintisk og giftig verden af hårdtopspundet hightech-konkurrence og beskidt politisk spil i Washington DC, hvor alle midler gælder.
Tråde trækkes til fortidige hændelser i USA’s historie, der på flere måder spiller en rolle i fortællingen, ikke mindst i forhold til afroamerikanernes situation. Undervejs kan vi med hovedpersonen undertiden ikke være helt sikre på, hvornår nutid slår over i fortid, og drøm slår over i virkelighed – og omvendt.
Kaos og verden er en stort anlagt roman om verdens tilstand og menneskelige relationer med udgangspunkt i byerne København, Washington DC og Palo Alto i Silicon Valley. I sin spændingsfyldte handling og sit store persongalleri spejler den det opbrud i værdier og normer og den krisestemning, der præger vores tid, og stiller indirekte spørgsmålet: Er der en anden og ny vej?
Kaos og verden er en selvstændig roman og samtidig det sjette bind i Dalagers internationalt roste romanserie Broerne til verden.
Omslagsgrafiker: Imperiet
Yderligere information
Serie | Broerne Til Verden |
---|---|
Forfatter(e) | Stig Dalager |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Skønlitteratur |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788793783058 |
ISBN-10 | 8793783051 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Dimensioner | Bredde: 15.8Cm - Højde: 23Cm |
Genveje | Broerne Til Verden - Bøger |
Tags | Roman, Skønlitteratur, Stig Dalager, Trump, Usa, Kaos Og Verden, Bøger, Bog |