Januar Udsalget slutter snart
close

So Long Marianne - En Kærlighedshistorie - Kari Hesthamar - Bog

5 anmeldelserIndbinding: Hardbackinfo
209,95 kr
Forlagets pris 249,95 kr
Du sparer 40,00 kr (16%)
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.773 anmeldelser

Beskrivelse

Indeholder sjældent materiale af Leonard Cohen.

22 år gammel rejste Marianne Ihlen i 1957 til den græske ø Hydra sammen med forfatteren Axel Jensen for at leve en mere enkel tilværelse uden de snævre borgerlige rammer hjemme i Oslo. Axel, der var norsk litteraturs store nye håb, skrev på sine romaner, mens Marianne var husmor, indtil Axel en dag forlod hende og deres nyfødte søn til fordel for en anden kvinde.

En de efterfølgende grå dage gik Marianne med sin indkøbskurv ned i Hydras købmandshandel for at købe ind. Pludselig stod der en mand i døråbningen og stirrede på hende – hun kunne ikke se hans ansigt på grund af modlyset – men så hørte hun en dyb stemme, der sagde: ”We are sitting outside, would you like to join us?” Manden præsenterede sig som Leonard Cohen. Det blev starten på en smuk og intens kærlighedshistorie, der varede det meste af 1960'erne og bragte parret til Oslo, Montreal og New York og tilbage til Hydra. Og Cohen blev stedfar for hendes lille søn. Undervejs udviklede forfatteren Leonard Cohen sig til sangeren og musikeren Leonard Cohen, og han skrev en af sine smukkeste kærlighedssange nogensinde til hende.

Bogen indeholder sjældent materiale af Leonard Cohen i form af private breve, digte og sangtekster, og den er illustreret med sort-hvide privatfotos af Marianne, sønnen, Axel, Leonard Cohen og kunstnervennerne på Hydra samt stemningsbilleder fra øen og Cohens hus.

“En sansemættet, eventyrlig og erotisk tid … giver en sjældent fuldt udfoldet historie bag en af verdens mest kendte kærlighedssange”. 4 hjerter, Politiken

“Velskrevet kærlighedshistorie med særlig appel til Cohen-entusiaster”. 5 stjerner, GAFFA

“Bogen er i sin kerne historien om, hvad der sker, når kærligheden udfordres udefra, og om kunstnere, der i sidste ende kun er tro mod deres kunst”. 4 stjerner, Berlingske

“Der er både ukendte tekster og billeder af Leonard Cohen, en historisk fortælling og frem for alt; en fortælling om en meget uselvisk kvinde, der hele tiden er i baggrunden, men samtidig svigter både sit barn og sig selv”. Bognørden

“En interessant biografi om en kvinde, som leder efter sig selv, mens hun er sammen med andre og, som må tilpasse sit liv derefter.” Bogrummet

“… udlandseventyret er dragende, Mariannes indre kamp for at finde sig selv og navigere i de problematiske kærlighedsforhold er interessant, og der er uden tvivl en spændende kendisfaktor i mødet med Leonard Cohen”. Bogblogger

Yderligere information

Oprindelig titelSo Long Marianne - Ei Kjærleikshistorie
SerieLeonard CohenMarianne Ihlen
Forfatter(e)Kari Hesthamar
KategoriBøger
Genre(r)Biografier
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt So Long Marianne - En Kærlighedshistorie Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 5 anmeldelser
Bedøm produktet
Hanne Kaalhauge
En fantastisk bog om kærlighed.
Lånte den på biblioteket for et par år siden.
Men det var en bog jeg ville læse flere gange.
Derfor købet. Og har igen læst den.
Mary Moberg
Dejlig læsning, når nu man er Cohen fan
Bella
Spændende og medrivende læsning om en ung kvinde, der både finder sig selv og oplever verden i 60'erne før ungdomsoprøret. Tilmed bliver hun kæreste med Leonard Cohen ... I bogen oplever man ham vagbsangene og får et helt specielt indblik i tiden, musikken og den specielle stemning, der var. Skøn bog, kan varmt anbefales.
Sigurd
Smuk og vedkommende kærlighedshistorie mellem de to unge mennesker, norske Marianne og canadiske Leonard, der møder hinanden på den græske ø Hydra. Samtidig et flot tidsbillede af 60erne og et interessant møde med en Leonard Cohen, der på det tidspunkt er en følsom og talentfuld digter, men endnu ikke ser sig selv som musiker. Han har senere udtalt, at Marianne er den kvinde, der har betydet mest for hans musikalske karriere.