Udsalget slutter i denne uge
close

De Renfærdige - Fortællingen Om Novo Nordisk - Hanne Sindbæk - Bog

6 anmeldelserIndbinding: Indbundetinfo
139,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.804 anmeldelser

Beskrivelse

Novo Nordisk er Skandinaviens mest værdifulde selskab; mere værdifuldt end A. P. Møller – Mærsk, Carlsberg, Danske Bank, Lundbeck, Vestas og Coloplast – tilsammen!

Novo Nordisk har sammen med søsterselskabet Novozymes gjort hovedaktionæren, Novo Nordisk Fonden, til en af verdens mest velhavende fonde med en formue under forvaltning på omkring 350 milliarder kroner. Alligevel er historien om denne helt ekstraordinære danske virksomhed aldrig skrevet. Før nu.

De renfærdige er en uafhængig fortælling om de mennesker, begivenheder og produkter, der skabte Novo Nordisk.

Fra den spæde start i 1923, da nobelpristageren August Krogh kom hjem fra Canada med opskriften på det nye mirakelmiddel insulin over brødrene Pedersens start af en konkurrerende virksomhed, Novo, og de to selskabers rivaliseren gennem 64 år indtil fusionen i 1989.

Det er en beretning om, hvordan Mads Øvlisen byggede bro fra den familieejede til den børsnoterede virksomhed, så de humanistiske værdier kom tørskoede over, samt hvordan Lars Rebien globaliserede virksomheden, mangedoblede dens værdi og blev udnævnt til verdens bedste CEO af det estimerede Harvard Business Review.

Og det er en fortælling om den stræben efter renfærdighed, der løber som et uudsletteligt spor i virksomhedens dna.

Bogen bygger på omfattende research samt interview med alle bogens nulevende hovedpersoner og en lang række nøglepersoner i og omkring virksomheden.

Hanne Sindbæk: (f. 1962), journalist, forfatter og foredragsholder. Har siden 1998 fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra – i interviews, portrætartikler, bøger og foredrag.

Hun har især skrevet for Berlingske Nyhedsmagasin og Berlingske Tidende og er forfatter til bogen om Saxo Bank, Tyren, Bjørnen og Banken (2009), Comeback Kid (om Anders Samuelsen) (2013) og Vi kan ikke sidde her til juleaften. Historien om Herman Salling og Dansk Supermarked (2015). Medforfatter til Kammerherrens nye klæder. Frits Schur. Manden og myterne (2012).

Yderligere information

SerieAugust KroghMarie KroghNovo Nordisk
Forfatter(e)Hanne Sindbæk
KategoriBøger
Genre(r)Erhverv
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788740010732
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt De Renfærdige - Fortællingen Om Novo Nordisk Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 6 anmeldelser
Bedøm produktet
Ida
Jeg er super tilfreds og benytter gerne igen.
Erik Julsen
Læst med stor glæde
Bjarne Fredberg Knudsen
Glimrende bog! Dog visse steder lidt "unøjagtig". Fx affæren omkring de HIV smittede blødere forårsaget af ikke varmebehandlet donorblod. NOVO var jo den "store frelser" hvor Sundhedsministeriet med ministeren Britta Shall Holberg som den ansvarlige og Nordisk Insulin som "skadevolderen" slap næsten uden ansvarspådragelse! Så ved sammenlægningen NOVO og Nordisk Insulin selskabet tømt for værdier, således at der intet var til at udbetale evt. erstatningssager af. Tilsvarende skandale i Frankrig endte med lang fængselsstraf til den ansvarlige. I øvrigt kan det undre at NI's fremragende forskningsleder Bruno Hansen ikke nævnes med et ord? Han var dog mester for at da MC insulinerne blev udviklet blev de hurtigt indhentet af RI insulinerne fra NI? Og efterfølgende blev Bruno en skattet og mangeårig direktør for EU's forskningsprogrammer -- gad vide om ikke NOVO også her havde en finger med i spillet