Beskrivelse
Et portræt af Bodil Koch.
Bodil Koch, 1903-72, cand. theol. 1929, gift med professor og højskoleforstander Hal Koch, med hvem hun fik fem børn. En af sin tids store kritiske intellektuelle, dertil feminist, humanist og politiker.
I 1944 stiftede hun bevægelsen Folkevirke, hvis mål var at mobilisere kvinder til deltagelse i det politiske demokrati. Det var, mente hun, kvinders rolle i politik "at indgyde samfundet menneskets ånde". Folkevirke fik stor gennemslagskraft, og Bodil Koch redigerede bevægelsens blad 1946-53.
I 1947 blev hun MF for Socialdemokratiet, valgt i Herning, og i september-oktober 1950 var hun landets første kvindelige kirkeminister (og den tredje kvindelige minister overhovedet!) i regeringen Hedtoft; 1953-66 var hun igen kirkeminister i Hedtofts, H. C. Hansens, Kampmanns og J. O. Krags regeringer, og 1966-68 var hun kulturminister. Med sin ukonventionelle og debatskabende politiske stil vandt Bodil Koch gehør langt ud over sit partis rammer. Især i udenrigspolitiske spørgsmål gjorde hun sig bemærket ved at gå imod partilinjen: Hun var imod Vesttysklands optagelse i NATO, imod atomoprustningen, imod USA's intervention i Vietnam, og hun talte tidligt for ulandenes interesser.
Politik var for Bodil Koch "forpligtelse over for medmennesket". Hun brugte kunsten politisk og tolkede den som udtryk for menneskets vilkår i "en atomsprængt tid". Birgitte Possing har i "Over stregen" ikke skrevet en lineær-kronologisk-fremadskridende biografi, som vi kender den fra traditionen, men opbygget sit portræt i nogle tematiske dele, der forsøger at indfange de forskellige sider: mennesket, politikeren og debattøren.
Yderligere information
Serie | Socialdemokratiet |
---|---|
Forfatter(e) | Birgitte Possing |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Biografier |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788702059700 |
ISBN-10 | 8702059700 |
Indbinding | Indbundet |
Udgave | 1 |
Oplag | 2 |
Sidetal | 392 |
Dimensioner | Bredde: 21.5Cm - Højde: 23.1Cm |
Genveje | Socialdemokratiet - Bøger |
Tags | Koch, Bodil, F. 1903, Socialdemokratiet, Politikere, 1930-1939, 1940-1949, 1950-1959, 1960-1969, 1970-1979, Historie, Politik, Danmark, Uden Omsvøb, Bøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |