Januar Udsalget slutter snart
close

Skæbne-Anekdoter - Karen Blixen - Bog

Indbinding: Hardbackinfo
139,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.773 anmeldelser

Beskrivelse

1. udgave med moderne retskrivning.

"Skæbne-anekdoter" blev Karen Blixens sidste store samling af fortællinger. Den udkom i 1958, fire år inden Karen Blixens død i 1962. Bogen indeholder 'Dykkeren', 'Babettes Gæstebud', 'Storme', 'Den udødelige Historie' og 'Ringen'.

Dykkeren
“Dykkeren” åbner for spørgsmålet om, hvad der skal til for at være et skabende menneske. Der skal håb og længsel samt mod til at løbe en risiko. “Uden håb kan man ikke danse”, “uden håb kan man ikke flyve”, “uden håb kan man ikke fortælle”, hedder det. Modsætningen til den opfattelse er den satte, gamle kuffertfisk, som hævder, at lykken findes i at holde sig i fuldkommen ligevægt, i midten og middelmådigheden. Derfor kan fisken også sige om sig selv: “Vi har ingen hænder, vi kan derfor ikke frembringe noget som helst og fristes aldrig til at ændre noget forhold i det fuldbragte og bestående skaberværk.”

Babettes Gæstebud
"Babettes Gæstebud" er Karen Blixens fortælling om, at mennesket skal opfylde sin skæbne - sådan som kokken Babette gjorde det, da hun i et storstilet gæstebud udfoldede sin kunst, fordi det nu engang var tilværelsens mening med hende.

Storme
“Storme” er en fortælling om kunstens omkostninger. Hovedpersonerne er teaterdirektør hr. Sørensen, som rejser på turné i Norge med Shakespeares skuespil “Stormen” og Malli, der spiller hovedrollen Ariel i skuespillet. Malli begår den skæbnesvangre fejltagelse at forveksle kunst med liv og bliver derved skyld i, at en matros mister livet under et uvejr på sørejsen. Da hun indser det, forlader hun sin forlovede og kærligheden og søger tilbage til teatrets verden. “Babettes gæstebud” fortæller om misforholdet mellem den strålende fest og lykkerus, som den tidligere franske køkkenchef og nu landflygtige Babette skaber i et lille norsk, stærkt religiøst samfund med sit overdådige kunststykke af et måltid, og hendes egen store ensomhed. Babette har dog sin særlige tilfredsstillelse: at yde sit ypperste.

Den udødelige historie
I “Den udødelige historie” forsøger den engelske rigmand, Mr. Clay at gøre en historie, han har hørt, til virkelighed. Det er en “udødelig” vandrehistorie om en gammel rigmand, der køber en ung sømand til at besvangre sin unge kone, så slægten kan føres videre. Mr. Clay har imidlertid ikke forudset, at de to unge mennesker, som han iscenesætter, bliver forelsket i hinanden og ikke vil skilles. Derved får historien en helt anden – og for Mr. Clay fatal – slutning. Rationalisten Mr. Clay vil ikke vide af historier, af fiktion. For ham er der kun virkelighed. Derfor prøver han at udrydde historien ved at lade den ske i virkeligheden. Men derved skaber han blot en ny historie – dén Karen Blixen fortæller.

Ringen
I "Ringen" møder vi den unge Lise, der stadig ser verden igennem et barns øjne. Lise kan dog ikke modstå sine eventyrlystne drifter, hvilket fører hende til fåretyven, som optræder som en lumsk slange i Lises barnlige paradis."

Omslagsgrafiker: Imperiet

Yderligere information

SerieKaren Blixen
Forfatter(e)Karen Blixen
KategoriBøger
Genre(r)Skønlitteratur
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788702041279
Vis mere

Kundernes vurdering

Bedøm produktet