Januar Udsalg - se alle tilbud
close

Rane Og Det Magiske Museum - Blodkongens Datter - Merlin P. Mann - Bog

1 anmeldelseIndbinding: Hardbackinfo
139,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.381 anmeldelser

Beskrivelse

I kælderen under Nationalmuseet finder drengen Rane en mystisk stav med drejelige runer, som han ikke kan holde sine nysgerrige fingre fra. Desværre viser staven sig at være magisk, og snart er hele museet i panik. Et uerstatteligt kors fra middelalderen er forsvundet, og det når ikke at gå op for Rane, at han muligvis er skyld i det, før han også får sig selv til at forsvinde. I tid og rum.

Rane befinder sig pludselig i den tidlige danske middelalder, korsets oprindelsestidspunkt, og han bliver hurtigt rodet ud i dramatiske begivenheder, for landet ligger i en højspændt og blodig borgerkrig mellem tre kongerivaler: Svend, Knud og Valdemar.

Da Rane ender i en livsfarlig situation, må kongedatteren Gunhild redde ham. Det er hende, det forsvundne kors tilhører, og langsomt går det op for Rane, at hvis han nogensinde vil tilbage til sin egen tid, er han først nødt til at få historien tilbage på plads. Hvilket er lettere sagt end gjort, når man er blevet bedste venner med en prinsesse, hvis far er på vej mod en blodig skæbne.

Hvor meget kan man ændre historien, og hvem bestemmer egentlig, hvad der er den sande fortælling om begivenhederne? Og hvem er de mystiske kutteklædte druider, der jagter Rane og hans magiske runestav? Rane og det magiske museum er en serie, der med humor, action og et drys af romantik fortæller danmarkshistorien i tween-øjenhøjde med udgangspunkt i genstande, man kan gå ind at se på Nationalmuseet – og måske få et helt nyt og spændende indblik i de fortællinger, der binder os sammen.

Yderligere information

SerieRane Og Det Magiske Museum
Forfatter(e)Merlin P. Mann
KategoriBøger
Genre(r)Fagbøger
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788740052367
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Rane Og Det Magiske Museum - Blodkongens Datter Bog til 4 ud af 5 stjerner baseret på 1 anmeldelse
Bedøm produktet
Min fantasybogblog
Utrolig spændende bog om 14-årige Rane, der pludselig havner i den farlige middelalder pga en magisk runestav. Der er masser af tempo, action, humor og mystik. Man får et helt nyt syn på historien og både en selv og ens børn får i allerhøjeste grad lyst til at besøge Nationalmuseet og kigge nærmere på de ting, som der nævnes i bogen samt at læse mere om perioden. Denne bog er ikke kun underholdning, men vækker også interesse for Danmarks historien. Læs den!