Beskrivelse
Overvejelser over forholdet mellem kirkens forkyndelse og teologi.
Formålet med bogen er at indføre den almindelige interesserede læser i de debatter, der har præget dansk og europæisk teologi det seneste århundrede.
To temaer er gennemgående i bogens artikler, spørgsmålet om universalitet (almen gyldighed) og samspillet mellem kristendom og kultur.
At bogen er en indføring i debatter, der har strakt sig over hundrede år, udelukker ikke, at den kan læses som indlæg i vore dages kirkelige, teologiske og folkelige debat.
Uddrag af bogen:
Religionsteologi er den gren af den kristne teologi, der omhandler forholdet til andre religioner. Fra første færd har den udgjort et vigtigt kapitel i den kristne teologi. Ny Testamente er til overflod fyldt med religionsteologiske udsagn. Et klassisk eksempel er Paulus’ Areopagostale (Apg.17,22-34). For oldkirkens teologer var den religionsteologiske refleksion helt nødvendig, og også hos reformatorerne har den en fremtrædende plads. Men der har også været perioder i kirkens historie, hvor den religionsteologiske refleksion har været helt fraværende. I 19., 20. og 21. årh. dukker den imidlertid igen op i de dogmatiske fremstillinger.
Om forfatteren:
Lars Paludan er født i 1937. Cand. theol. i 1965. Lærer på Ry Højskole 1966-67. Præst i folkekirken 1967-2005, i Dybe-Ramme 1967-78, fra 1971 tillige i Fjaltring-Trans, i Køng-Glamsbjerg 1978-2005. Har siddet i ledelsen af Grundtvigsk Arbejdskonvent og Fyens Stiftskonvent. Bor nu i Odense.
Omslagsgrafiker: Lotte Christiansen
Omslagsillustrator: Hans Krog
Yderligere information
Serie | Kristendom |
---|---|
Forfatter(e) | Lars Paludan |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Religion Og Filosofi |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788776088422 |
ISBN-10 | 8776088421 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 112 |
Dimensioner | Bredde: 14.9Cm - Højde: 21Cm |
Genveje | Kristendom - Bøger |
Tags | Teologi, Debat, Dansk, Europæisk, Universalitet, Kristendom, Kultur, Religionsteologi, Præstegårdsteologi, Bøger, Bog |