Januar Udsalget slutter snart
close

Det Gode Menneske - Rutger Bregman - Bog

10 anmeldelserIndbinding: Indbundetinfo
209,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.755 anmeldelser

Beskrivelse

Eller hvorfor er der håb for menneskeheden.

Overbevisningen om, at mennesket er grundlæggende egoistisk og styret af egne interesser, har domineret vestlig tankegang fra Machiavelli til Hobbes og fra Freud til Dawkins. Den forener venstrefløjen og højrefløjen, psykologer og filosoffer og gennemsyrer de overskrifter, vi læser og de love, der regulerer vores liv.

”Det gode menneske” argumenterer for det modsatte – at folk er grundlæggende gode. At menneskets intuitive tilskyndelse til at samarbejde frem for at konkurrere og udvise tillid frem for mistillid er tæt forbundet med evolutionen og går helt tilbage til Homo Sapiens’ oprindelse. Og at det er, når vi tænker det værste om andre, at vi bringer det værste frem i vores politik og vores økonomi.

Den internationale bestsellerforfatter Rutger Bregman tager fat i nogle af verdens mest kendte studier og begivenheder, som for eksempel virkelighedens ”Fluernes herre” og the Blitz, en sibirisk rævefarm og en berygtet morder i New York, det berømte ”stød-eksperiment” på Yale og Stanfords fængselseksperiment, og kaster et nyt lys på dem.

Han bibringer os et nyt perspektiv på de sidste 200.000 år af menneskehedens historie og viser, hvordan en tro på menneskelig godhed og altruisme kan blive en ny måde at opfatte verden på – og et fundament til at opnå virkelige forandringer i vores samfund.

”Det gode menneske udfordrede mig og fik mig til at se menneskeheden i et nyt lys.” – Yuval Noah Harari

Yderligere information

Forfatter(e)Rutger Bregman
KategoriBøger
Genre(r)Religion Og Filosofi
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788772382739
ISBN-108772382732
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Det Gode Menneske Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 10 anmeldelser
Bedøm produktet
Søren Jensen
Denne bog bør man læse hvis man interesserer sig for menneskets grundvilkår. Mange myter om vore indbyggede ondskab gås efter i sømmene, herunder social psykologiske eksperimenter som Millgrams. Bogen behandler også Holocaust som jo var baggrunden for den psykologiske fordom om vores ondskab; her er forfatteren inde omkring Hannah Arendt, og ikke kun hendes behandling af Eichmann. Det her var kun noget af materialet, herudover vil jeg fremhæve hendes behandling af antropologiens håndtering af vores påståede iboende ondskab
Kasper Palle Hansen
Et helt igennem værdifuldt bidrag til forståelsen af menneskets natur. Samt en afsløring af filosofiens og videnskabens grove behandling af selvsamme natur. Bogen har nogle stavefejl med det er ikke meningsforstyrrende. Jeg har tjekket op på nogle af de argumenterede pointer i bogen og det jeg har fundet er at det stemmer overens med velargumenterede historikere og øjenvidneberetninger.
Birgitte Alsted
Alle kan læse den og få bedre energi til det nødvendige håb som grundlag for at stille noget som helst op i truende krisetid – sproget så godt at man let hænger ved. Friskt oversat. Desværre lidt hurtige sjuskefejl imellem –
Højaktuel stadig – til trods for at den er skrevet før krigen i Ukraine.
s. c. t.
Grundigt argumenteret, og giver håb om at vor tids store udfordringer, trods alle dystre udsigter, kan overvindes.