Beskrivelse
Mit møde med tolv af verdens vigtigste forkæmpere for lige rettigheder.
Det var, da kunstneren Maria Torp malede en afghansk kvinde neddyppet i blæk som symbol på kvinders ret til at stemme, at hun for første gang mærkede det meningsfulde i at bruge sin kunst til at italesætte en sag. Emnet kvinders liv og rettigheder gav genklang, og det blev starten på projektet Shaping a Pattern, en samling portrætter af mennesker, som dagligt lægger deres sjæl i kampen for at forbedre ligestilling mellem kønnene – og for hvem det lykkes. I bogen beskriver Maria Torp sit enestående arbejde med at researche og udvælge ildsjælene, om rejserne og møderne i hele verden og om de meget forskellige processer frem til de færdige værker. Trods de alvorlige emner, der behandles – blandt andet vold mod kvinder, omskæring, barnebrude og retten til fri abort – er projektet en livsbekræftende fortælling om håb og mennesker, der gør en forskel. Bogen er blevet til i anledning af, at kunstmuseet Trapholt udstiller de tolv personlige, nærværende og stærke MEGA-portrætter sammen med elementer fra den syv år lange proces i form af fotos, skitser, noter og film.
Omslagsgrafiker: Nethe Ellinge
Tegnet af: Nethe Ellinge
Yderligere information
Serie | Ligestilling |
---|---|
Forfatter(e) | Maria Torp |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Biografier |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788702410273 |
ISBN-10 | 8702410273 |
Indbinding | Indbundet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 294 |
Dimensioner | Bredde: 17.5Cm - Højde: 24.6Cm |
Genveje | Ligestilling - Bøger |
Tags | Megaportrætter, Bøger, Bog |