Jeg Har Også Levet! - Jens Andersen - Bog

To bemærkelsesværdige kvinder brevveksler ihærdigt igennem 11 år, og som læser følger man med spænding den usædvanligt tætte og intense korrespondance.

Den 45-årige svenske Astrid Lindgren og den to år ældre tyske Louise Hartung mødes i oktober 1953 i Berlin. Louise Hartung, der har en voldsom krigserfaring med i bagagen, arbejder i Hauptjugendamt med at formidle god litteratur til de tyske børn, som har brug for at blive ”afnazificeret” og opmuntret. Derfor indbyder hun Astrid Lindgren til at komme og fortælle om Pippi, Kitte Kry og Kati i Italien, som på det tidspunkt er oversat til tysk. Ikke mindst Pippi spiller en stor rolle.

Mødet mellem de to kvinder blev indledning til et usædvanligt venskab, som brevene tydeliggør. Hele 610 breve er efterladt, og de er imponerende oversat og redigeret af Jens Andersen og Jette Glargaard, der også har forsynet bogen med omhyggelige noter.

I et brev den 26. februar 1963 skriver Astrid om en brevveksling fra slutningen af 1700-tallet, som hun er vildt optaget af: ”Hvilken guds lykke, at den er bevaret for eftertiden!” Jeg vil sige det samme om brevvekslingen mellem de to fascinerende kvinder og bogen ”Jeg har også levet!”