Beskrivelse
Ingen kan være i tvivl om, at it er kommet for at blive. It understøtter snart samtlige arbejdsprocesser i en virksomhed, hvad enten den er større eller mindre, privat eller en offentlig forvaltning. Når it er blevet så væsentligt et instrument for langt de fleste virksomheder, er der behov for procedurer og kontroller til at sikre, at det bliver drevet på forsvarlig vis.
Denne bog beskriver emner som generelle it-kontroller, ISO 27001 og erklæringsafgivelser efter ISAE 3000 og 3402 lige fra en erklæringsopgaves start til den afsluttende fase om konklusion og rapportering. De mest gængse områder inden for it-revision udfoldes, baseret på it-revisorers arbejde i praksis. Bogen tager ligeledes et praktisk afsæt i danske forhold, og dens eksempler er i høj grad hentet fra SMV-segmentet og illustrerer dermed ikke kun emner, der er relevante i store og komplekse organisationer.
Denne bog er ment som en praktisk håndbog til brug for it-revisorer og dem, der gerne vil blive det. Målgruppen er både interne og eksterne revisorer, complianceansvarlige i virksomheder samt studerende inden for it-sikkerhed og revision. Specielt de indledende og afsluttende kapitler om it-risici, rammeværker for it-styring, GDPR, it-revision i praksis mm. kan være interessante for øverste beslutningstagere i en privat virksomhed (SMV’er, koncerner, selskaber mfl.) eller en offentlig organisation (kommune, stat, institution mfl.).
Yderligere information
Forfatter(e) | Martin Brogaard Nielsen Isabella Ørgaard Jensen |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Samfund Og Historie |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788761944115 |
ISBN-10 | 8761944114 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 300 |
Dimensioner | Bredde: 16Cm - Højde: 23Cm |
Tags | It, Bøger, Bog |