Da Anne-Grethes otteårige søn bliver dødeligt syg, forandrer hendes liv sig fra en velfungerende tilværelse til et ubærligt mareridt. Ægteskabet bliver sat på en hård prøve, familie og venner forsvinder, og bønnerne til Gud bliver ikke hørt. At se sin lille dreng være syg af cancer, at vide han kan dø, er for en mor en umenneskelig situation.
Fanget i isolation på Rigshospitalet og afskåret fra omverdenen sniger følelser af ensomhed, uretfærdighed og svigt sig ind i Anne-Grethes hjerte. Følelser som hun kun kender alt for godt, og brudstykker fra hendes barndom dukker nu op i hendes erindring.
Vi møder den otteårige Anne-Grethe og hendes familie, som flytter fra det civiliserede Herning og ud til de øde og spøgelsesagtige brunkulslejre i Søby i 70’ernes Midtjylland.
Mørke familiehemmeligheder trækkes frem i lyset og udspiller sig et gudsforladt sted blandt forsømte skæbner, svineavl og kviksand og åbenbarer, at en ætsende forbandelse hersker gennem generationerne.
I Guds rige er en rystende og rørende fortælling om forhold mellem mennesker og om at søge ned i barndommens mørke fortrængninger og møde sig selv. Romanen er en beretning om liv og død, om skyld og svigt og om at bevare et håb i selv – en roman, som opfordrer til at søge kærligheden trods smertelige mærker i sjælen og til at tilgive og være taknemmelig for livet.
Nemt/let at finde varerne
Hurtigt afsendelse.
Pakket godt ind.
Kan kun anbefales.
★★★★★
Susanne
Hurtig og sikker levering
★★★★★
Bodil Roved
Blændende god bog.
★★★★★
Bente Andersen
En bog der fra start fanger læserens opmærksomhed og levende fortæller om det ubærlige mareridt, at være vidne til sit eget barns kræft-sygdom, og at man i mørke og alene-stunder tænker tilbage på sin barndom og opvækst. Det hænger rigtig godt sammen. En fantastisk god bog, der fanger dig fra starten.
★★★★★
Charlotte-Carina Ankerstad
Hurtig levering og meget tilfreds.
★★★★★
Pia Neigaard
Super hurtig levering
★★★★★
Bodil Hessellund Jacobsen
En fantastik bog når en i famimilien bliver ramt af sygdom og hvordan det påvirker resten af familien. En bog der giver stof til eftertanke.
★★★★★
Anonym
Fantastisk rørende bog - der bliver ikke lagt fingre imellem - livet på godt og ondt - mest ondt! - men lysglimt indimellem, kædet sammen flere steder i parallelforløb - er virkelig medrivende - vrangen bliver vendt ud - Jeg får en fornemmelse af håb om syndsforladelse i den forfærdelige og hårde periode i AG` liv. Også et tidsbillede, hvor pædagogik ikke lå først på dagsordenen - Hvor grænser i et væk blev overtrådt - TAK for en medrivende bog - må ALT det bedste følge dig og din lille familie
★★★★★
Merete Egholm
Fremragende og rørende bog. Velskrevet og giver et indblik i en situation, som giver stof til eftertanke.Kan varmt anbefales.
★★★★★
Lone Stich
Fantastisk rørende og barsk bog. En utrolig beskrivelse af forfatterens barndom
★★★★★
Ilse Skov Nielsen
Hej jeg syntes godt om bogen, godt skrevet
★★★★★
Anonym
Fremragende bog, der både rører og giver stof til eftertanke.