Januar Udsalg - se alle tilbud
close

Hvor Svært Kan Det Være? - Dan Hammer - Bog

1 anmeldelseIndbinding: Paperbackinfo
379,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 2-4 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.349 anmeldelser

Beskrivelse

Ny bog om strategier i fodbold af Dan Hammer & Mads Davidsen.

Til efteråret får danske 'mandagstrænere og -direktører' ny og tung ammunition til diskussionerne om, hvorfor mange fodboldklubber har svært ved kontinuerligt at levere gode resultater - både på banen og i årsrapporterne.

Det sker, når den tidligere tekniske direktør i Shanghai SIPG FC, Mads Davidsen, og den tidligere administrerende direktør i F. C. København, Dan Hammer, giver deres bud på, hvordan fodboldklubber kan udfolde deres fulde potentiale - både på banen og som forretning.

Fodbolden er martret af et ekstremt fokus på kortsigtede resultater og emotionelle beslutninger. I kampen for at blive bedst, eller undgå at blive sidst, underminerer klubberne forudsætningerne for at blive bedre.

Bogen viser en anden og mere langtidsholdbar måde at lede fodboldklubber på. En måde, der tager udgangspunkt i en dyb respekt for spillets og branchens kompleksitet, en klubs grundlæggende værdiskabelse samt dens behov for at være unik. Og ikke mindst en måde, hvor klubbens forretningsstrategi og fodboldstrategi spiller hinanden gode.

Forfatterne har på egne kroppe og sjæle udstået det enorme pres, der følger med at vøre ansvarlig for en højt profileret klubs både sportslige og økonomiske resultater, og det er primært erfaringerne fra denne kontante mesterlære, der danner grundlag for bogens påstande, konklusioner og anbefalinger.

Mads Davidsen:"I mange klubber verden over er det ikke hverdag at opbygge og implementere en detaljeret fodboldstrategi samt konkurrere ud fra den. Disse klubber skifter i stedet træner eller køber nye spillere, når de møder modstand. Derfor har fodbold fortsat et kæmpe udviklingspotentiale, da spillet misforstås og forsimples i analysen. Sagt mere jordnært: Der bruges for megen energi på at forklare den enkelte kamps udfald frem for at forstå og påvirke den spillestilsmæssige udvikling i retning af den langsigtede fodboldstrategi".

Dan Hammer:"Selv om fodbold er så uendeligt meget mere end forretning, er den på højeste niveau også altid forretning. Sådan har det været i mange årtier nu, men alligevel tvivler jeg på, at der findes en branche, der er bedre belyst og ringere forstået end fodbold. Forhåbentlig kan vores bog bringe relationen i bedre balance."

"Hvor svært kan det være?" udkommer på forlaget Dafolo til november og vil forhåbentlig bidrage til en mere strategisk bevidst fodboldbranche og et mere underholdende fodboldunivers med debatter, der stikker dybere end umiddelbare udsagn om enkeltstående dommerkendelser, tilfældige spilsituationer og trænerfyringer."

Fagredaktør: Sophie Hill

Yderligere information

Forfatter(e)Dan Hammer Mads Davidsen
KategoriBøger
Genre(r)Erhverv
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788772340371
ISBN-108772340371
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Hvor Svært Kan Det Være? Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 1 anmeldelse
Bedøm produktet
Niels Buus
Det er første gang jeg er stødt på en bog som går bagom spillet og ind i driften af en fodboldklub. Det er et særdeles interessant emne, som er fremragende belyst i bogen.
Jeg har længe ledt efter en måde at forstå det elskede spil på, efter jeg har nået et moden alder og ikke længere har den samme føling med selve spillet, som tidligere. Bogen opfylder dette behov på en fremragende måde.