Fødselsdagsudsalg - se alle tilbud
close

Fourth Wing - Bestå Eller Dø - Rebecca Yarros - Bog

4 anmeldelserIndbinding: Paperbackinfo
149,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 67.503 anmeldelser

Beskrivelse

Empyrian-serien 1.

Velkommen til den brutale og elitære verden på Basgiath Krigsakademi, hvor alle har en dagsorden, og hver nat kan være din sidste.

Tyveårige Violet Sorrengail skulle have sluttet sig til notarakademiet og det stille liv med bøger og historiefortælling. Nu har generalen, der også er Violets mor, beordret Violet til at slutte sig til de hundrede kandidater, der stræber efter Navarres øverste tinder: livet som dragerytter. Violet er modig men svag, da hun er født med en særlig skrøbelighed som kun få kender til – og drager knytter sig ikke til de sarte, de reducerer dem til aske. Dane Atos, hendes barndomsven, er den eneste på akademiet, der kender Violets hemmelighed, og han er fast besluttet på at tvinge hende ud, inden det er for sent. Samtidig finder de andre kadetter hurtigt ud af, at Violet har familiemæssige forbindelser i Navarres elite, og selvom hun selv ved at det ikke vil komme hende til gode, er jagten gået ind, for der er færre drager end kadetter, og inden året er omme, vil hver anden have forladt akademiet i en kiste. Xaden Riorson, den mest magtfulde og ubarmhjertige kommandør i Rytterkvadranten, er søn af en oprørsleder, som Violets mor har slået hårdt ned på. Hans familie har allerede Violets storebrors liv på samvittigheden, og intet tyder på at Xaden har tænkt sig at stoppe der.

Fourth Wing, første bog i den stort anlagte Empyrian-serie, går lige nu sin sejrsgang verden over, hvor Yarros dominerer bestsellerlisterne – også her i Danmark. Bog to, Iron Flame, udkommer på dansk samtidig med den amerikanske udgave i november.


Oversat af: Julie Rosendahl

Yderligere information

SerieEmpyrian Serien
Forfatter(e)Rebecca Yarros
KategoriBøger
Genre(r)Skønlitteratur
ForlagPolitikens Forlag
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Fourth Wing - Bestå Eller Dø Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 4 anmeldelser
Bedøm produktet
Mor_datter_bogdragerne
Den her bog har jeg haft stående på min bogreol i 1 1/2 år og har fulgt hypen, men ikke fået læst den - Før NU! Efter ældste drage datteren, har prikket til mig meget længe.

Hold nu kæft en fed bog, den har bare så meget tension, action, tiltrækning, venner, fjender, hemmeligheder, kærlighed og den er fuld af plottwists, cliffhangere, slowburn og så stor en pageturner, at de små 600 sider blev slugt på et par dage. En meget nervepirrende fortælling om magi, mennesker og drager i forening. Er vild med den måde dragerne og deres rytter kommunikerer sammen på og alle de forskellige kræfter rytterne kan udvikle. Det er den ultimative kamp for overlevelse og jeg er så mega vild med det hele.

Så er du til mega seje kampklare kvinder og mænd, akademi stemning, drager og hed tiltrækning, så syntes jeg helt sikkert du skal hoppe med på bølgen og sætte næsen i bøgerne, der er udgivet 3, så dem kan du nyde i fulde drag før du skal vente på mere i serien.

Alder 16+

6/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Nikoline
En af de bedste bøger jeg længe har læst! Spændende og fængende lige fra første side.