Facaden Er Mit Fængsel - Karina Vestergaard Kjærgaard - Bog

”Facaden er mit fængsel
Hemmeligheden bag det perfekte smil”
Anmeldelse af Rikke Kastrup Gram Svendsen

Denne bog er skrevet med stor ærlighed og indlevelse, og giver et indblik i det univers af tanker, følelser, angst og kamp der er i et liv med en spiseforstyrrelse. Samtidig med at det er en meget personlig beretning er den også et vidnesbyrd og beretning om fællesmenneskelige vilkår - oplevelser som i et hvert menneske manifesteres på forskellige måder.

Et af de vilkår som er gennemgående i bogen er angsten. For mig som læser står angsten som en grundlæggende drivkraft i spiseforstyrrelsen. Gennem sine digte og beskrivelser af tanker og adfærdsmønstre giver forfatteren levende beskrivelser af det ”angstens indre landskab” som spiseforstyrrelsen har skabt for hende og i hende.


Jeg har læst bogen ud fra min baggrund som psykolog men allermest ud fra min erfaring med det at være menneske. På trods af at bogen er skrevet ud fra tilstande hvor det gør allermest ondt – hvor livet river og flår allermest, giver den også indblik i tilstande som jeg vil påstå er fælles for menneskelivet: angsten for at fejle, angsten for ikke at slå til, ignorence over for egne følelser til fordel for andres behov, følelser af forkerthed – alt sammen med udgangspunkt i dybe og medfødte ønsker om at passe ind. På den baggrund bliver jeg mindet om at definitionerne rask og syg ofte er meget forsimplede. Der er et helt spektrum derimellem som vi alle kan spejle os i. Og hvornår ”læsset tipper” og bliver ødelæggende ind i livet er ikke altid givet på forhånd.


Både som psykolog og privatperson, synes jeg bogen minder os om at have en ydmyghed over for den angst, der både kan være sejlivet og forkrøblende og som samtidig er vores grundvilkår. Forfatteren beskriver hvordan hun med modet som drivkraft igen og igen må finde kræfter og styrke til at stå op imod den. En ydmyghed over at angsten er i livet men også ydmyghed over det arbejde der ligger i at komme i kontakt med de følelser, angsten prøver at undertrykke, og som er en opgave at lære at kende og være sammen med. Ydmygheden går hånd i hånd med tålmodighed, som må være en vigtig allieret både som spiseforstyrret, men også som behandler. Svære indre tilstande som appellerer til ”fiks mig, og gerne hurtigt!”, må mødes med tålmodighed og vedholdenhed. Ellers kan man fristes til at give op og give efter.

Som behandler er det en gave at få indblik i ”indersiden”. Ydersiden – forsvaret - er den maske man møder verden med, men at få lov at blive inviteret ind i indersiden baner vej for mere forståelse, stor sympati, og mulighed for at hjælpe.


Bogen giver også indblik i hvordan det er at være pårørende til et menneske med en spiseforstyrrelse. Om hvordan det kræver tålmodighed, mildhed men også ofte en ”venlig hårdhed” for at trænge igennem den spiseforstyrrede adfærd og ind til det sunde – selvom det for den spiseforstyrrede kan synes uvenligt og måske endda ligefrem ondt. Jeg håber at bogen kan give håb og opmuntring til pårørende om at fastholde og insistere på sund adfærd, også selvom det i øjeblikket kan gøre den spiseforstyrrede ulykkelig og frustreret. I de tider hvor det kan synes allermest frustrerende og håbløst at være pårørende, håber jeg at den pårørende kan minde sig selv om, at når man ”går imod” den spiseforstyrrede er det ikke fordi man ikke vil den spiseforstyrrede, men fordi man ikke vil det destruktive forsvar, som spiseforstyrrelsen jo er – et forsvar mod angst og følelser.


Tak til bogens forfatter for at stille op! For at gøre sig sårbar og dermed menneskelig. Og jeg ønsker at hun fortsat må finde sin vej og lade den angst der dukker op være signaler til at undersøge, hvilke følelser der forsømmes i hende i den aktuelle situation.

Tak for en vigtig bog og for et vigtigt budskab: der er håb midt i angsten og i angsten er der iboende et mod!

Læst med stor interesse og taknemlighed af
Rikke Kastrup Gram Svendsen, Cand.Psych