Beskrivelse
„En dyrlægesøns erindringer” handler om at vokse op i det bedre borgerskab i en søskendeflok på fire. Forældrene er flyttet fra København for at etablere dyrlægepraksis i Sæby, en lille fiskerby og købstad i Nordjylland, hvor forfatteren kommer til verden i 1940.
Selvbiografien består af en række tilbageblik og betragtninger om tidstypiske forhold. Med et farverigt persongalleri skildres livet i den lille by. Her fortælles om familie, naboer, venner og tjenestepiger – og mange andre skikkelser fra Sæby og omegn. Og om datidens traditioner, moralkodeks, klasseforskelle og en række historiske hændelser.
I en tid hvor den offentlige skatteliste bekendtgør, at hans far tilhører byens rigeste, forsøger sønnen at finde et ståsted og en vej mod voksenlivet. Forældrene er religiøse og har bosat sig i villakvarteret „De Helliges Land”, og sønnen går både i flinkeskolen og i søndagsskole. Faderen beundrer han, men dyrlæge vil han nu ikke være, selv om han holder meget af dyr.
Et kostskoleophold i Haslev, frivilligt arbejde i en sommerlejr i USA og tiden som soldat i Viborg former hans ungdomsliv, og i bogen følger vi hans liv fra at være en nysgerrig og opmærksom dreng, til han uddannes som lærer i Hjørring.
„Jeg har i det meste af mit liv (...) været fluen på væggen, der har set, hørt og sanset alt omkring mig og taget det ind (...) Mit liv har haft flere skift og mange spor. Det lyse sind, som jeg har arvet efter min mor, har været min ballast og givet mig både inspiration og overskud, blandt andet til at skrive disse erindringer, som med vilje slutter i 1965, hvor voksenlivet for alvor begyndte,” forklarer Gunnar Terje Lysemose.
Fra nyere tid skildres desuden en række rejser, som alle har sat sig dybe spor i forfatteren. For Gunnar Terje Lysemose har vandret i naturen, siden han var helt ung. Som 61-årig nåede han sit hidtil højeste punkt: Mera Peak i Nepal, 6.461 meter over havet. Norge er dog det land, han til dato har rejst mest i: Mere end 100 ture med vandring og på ski i de norske fjelde er det blevet til.
„Jeg har aldrig været bange for at være alene eller at fare vild, hverken i en storby som New York, London eller den gamle bydel i Katmandu uden gadelys – eller alene i fjeldet. Det lyder sikkert mærkeligt, at man kan nyde den særlige intensitet, der opstår, når man er blevet klar over, at man er faret vild. I dag vil man sige, at det er et udtryk for ungdommeligt overmod. Ungdommen tror, den er uovervindelig og udødelig. Det har været denne følelse, der har karakteriseret mig i mine unge dage og langt op i årene og givet mig oplevelser, som jeg ikke ville være foruden. ‘Ene gør stærk’ er en talemåde ikke alle vil eller kan bifalde! Man kan også tilføje, at uden selvværd og selvtillid kan man ikke give eller bidrage med noget til andre,” konkluderer Gunnar Terje Lysemose.
Bogen er inddelt i tre dele: Barndom, ungdom og rejseliv, og den er redigeret af hans søn, der er journalist.
Omslagsgrafiker: Viroj Jienwatcharamongkhol
Omslagsillustrator: Mogens Østerby
Forord af: Epilog: Lars-Terje Lysemose
Redaktør: Lars-Terje Lysemose
Yderligere information
Forfatter(e) | Gunnar Terje Lysemose |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Biografier |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788797287941 |
ISBN-10 | 8797287946 |
Indbinding | Indbundet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 190 |
Dimensioner | Bredde: 15.5Cm - Højde: 23Cm |
Tags | Rejsefeber, Rejse, Rejselængsel, Rejselyst, Sæby, Hjørring, Viborg, Haslev, Lokalhistorie, Selvbiografi, Erindringer, Efterkrigstiden, Dyrlæge, Vendsyssel, Nordjylland, Rejseberetninger, Rejseskildringer, En Dyrlægesøns Erindringer, Bøger, Bog |
Fremragende
65.395 anmeldelser
Det er et vigtigt princip hos Gucca.dk, at handel på Internettet skal være billigt, hurtigt og sikkert for dig.
Sikkerhed i online handel anser vi som helt essentiel, og den er selvfølgelig altid i fokus hos os. NETS har godkendt vores løsning for Internetbetaling, og det fungerer som den primære garanti for betalingssikkerheden. Derfor er det at handle og betale hos Gucca.dk fuldstændig sikkert.
Når vi skriver 100 dages fuld returret, så mener vi det selvfølgelig på alle typer produkter. Det betyder, at hvis du af en eller anden grund ikke ønsker din vare, kan du selvfølgelig sende dine varer retur og få dine penge refunderet. Inden du sender dit produkt retur, så har du altid den mulighed at kontakte os, såfremt du er i tvivl eller har spørgsmål.
Det er meget vigtigt, at du som kunde hos os får tilsendt dit produkt både sikkert og hurtigt. Helt konkret modtager du din vare indenfor 1-2 hverdage, såfremt varen er på lager. Lagerstatus fremgår altid synligt i shoppen ved hvert produkt. Har du fortsat spørgsmål til leveringstid eller et produkts lagerstatus, så tag fat i os.
Der er adskillige muligheder for betaling, når du handler hos os, og du vælger selv, hvordan du vil foretage betaling. Her kan du altid vælge netop den betalingsmulighed, der passer lige til dig. Lige meget hvad du benytter, kan du føle dig helt tryg og sikker, når du handler hos Gucca. Du kan se alle betalingsmuligheder her. Først når din vare er afsendt, bliver beløbet trukket fra din bankkonto.
Skulle der opstå spørgsmål undervejs, beder vi dig kontakte os med det samme. Du kan sende e-mail eller ringe til os imellem 10-15 på hverdage, og vi bestræber os altid på, ikke kun at give dig den hjælp du efterspørger, men også at det er i godt humør og med et smil på læben.
Hvis du ønsker det, har du mulighed for at følge din ordre, fra det øjeblik vi afsender forsendelsen, til den er kommet. Når du modtager din kvittering, efter betaling er foretaget, så får du mulighed for at gå ind på din personlige ordreside. På din ordreside kan du se, hvornår vi sender dit produkt. Vi sender en mail med leveringsinformation til dig, lige så snart vi har sendt din pakke.