Januar Udsalg - se alle tilbud
close

Æstetisk Praksis Og Børn - Alice Kjær - Bog

Indbinding: Hæftetinfo
329,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.416 anmeldelser

Beskrivelse

Sanser, væren og læring i dagtilbuddets læreplan.

En bog om 1-6-årige børn og deres æstetiske erfaringer. Ifølge forfatteren er børns tilgang til og forståelse af verden æstetisk – og den er grundlæggende for al andet, de små lærer såsom sociale omgangsformer, sprogudvikling og isærdeleshed børnenes udvikling af et selv.

I bogen viser Alice Kjær, hvordan pædagoger og andre kan indrette læringsmiljøet i daginstitutionen, så det øger børnenes indlæring og understøtter deres fordybelse og undren over verden.

Begrebet æstetik bindes traditionelt til kunst og kunstneriske udtryksformer som sang, dans og tegning. Bogen betragter i stedet æstetisk praksis og æstetiske læringsprocesser som noget, der foregår overalt, når 1-6-årige børn i sansningen erfarer og bearbejder hverdagslige forhold. Det handler derfor om at indtænke et æstetiske læringsmiljø i dagtilbuddet, så børnene kan forstå og skabe mening i deres omverden.

Bogen fortæller både om teorien bag æstetiske læringsprocesser med 1-6-årige børn og for, hvordan man i en pædagogisk praksis kan iagttage, støtte og tilrettelægge et æstetisk børnemiljø ved at udvide sanseerfaringernes muligheder. Teori og praksis er tæt forbundne bogen igennem, og den relaterer den æstetiske praksis til didaktik og dannelse i de seks reviderede læreplanstemaer i dagtilbud (2017) og ved hjælp af en lang række eksempler fra børns hverdagsliv.

Bogen er en grundbog til pædagoguddannelsen og kan bruges på modulet Dagtilbudspædagogik, på fællesforløbet og i de studerendes praktikforløb som inspiration til æstetisk-sanselig praksis med børn. Den er også relevant for praktiserende pædagoger, hvor den kan give inspiration til det daglige arbejde med børn i børnehaver og vuggestuer, og selvfølgelig til efter- og videreuddannelse samt kurser og forløb om æstetik med småbørn.

Alice Kjær er cand. pæd. i pædagogik, forfatter, pædagog, foredragsholder og ekstern censor på pædagoguddannelsen. Hun har tidligere udgivet bogen 'Projektarbejde i daginstitutionen – fra fascination til fordybelse' (2010) og skrevet en række fagartikler. Til daglig arbejder hun i børnehuset Tiziana i Aalborg.

Omslagsgrafiker: Maija Hejgaard

Forord af: Sven-Erik Holgersen, lektor i musikpædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

Yderligere information

Forfatter(e)Alice Kjær
KategoriStudiebøger
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788771183597
ISBN-108771183590
IndbindingHæftet
Vis mere

Kundernes vurdering

Bedøm produktet