Beskrivelse
Betagende billedværk i sorte, hvide, brune og blå nuancer, skrevet af Rebecca Bach-Lauritsen og bragt op i billedballonen af Anna Margrethe Kjærgaard.
Om en dreng der bor alene sammen med en kaktus i et hus, hvor alt ånder fred og ro, der er orden på sagerne og alt står i smukke, snorlige rækker i haven. Indtil en kæmpestor, brun bjørn dukker op, tilsyneladende ud af det blå.
Ingen pædagogiske forklaringer, ingen pegefingre, lutter poesi, smukke ord med rytme og allitterationer, fulgt til dørs af lineal-strunke linjer, der pelsblødt opløser sig i glad gemmeleg og vild dans!
Kan læses som allealdres billedværk, kan også med fordel læses med børn (nå ja: og voksne), der har brug for at turde slå nogle skæve streger.
Illustreret af: Anna Margrethe Kjærgaard
Yderligere information
Forfatter(e) | Rebecca Bach-Lauritsen |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Billedbøger |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788771515688 |
ISBN-10 | 8771515682 |
Indbinding | Indbundet |
Udgave | 1 |
Oplag | 3 |
Sidetal | 90 |
Dimensioner | Bredde: 20Cm - Højde: 32Cm |
Tags | Fantasi, Leg, Venner, Ensomhed, Ocd, Gemmeleg, Omsorg, Dans, Glæde, Dreng, Bjørn, Blå, Ud Af Det Blå, Bøger, Bog |