Beskrivelse
Krigsfangerne på Langeland i sommeren 1945.
4. maj 1945. Tyskland kapitulerer, og Danmark er atter frit. Samtidig strander 1400 pludseligt frie, tyske krigsfanger ved Påø Strand. Strandingen er den første bog, der giver den fuldstændige historie om krigsfangerne på Langeland i befrielsessommeren.
1. maj 1945. 1400 mænd – allierede soldater fra Belgien, Frankrig og Sovjetunionen – bliver gennet ombord på en flydedok på Rügen. De skal sejles fra deres fangelejre i det østlige Tyskland til Flensborg. Men undervejs angribes dokken af engelske Mosquito-jagerfly og flyder derefter rundt på må og få, indtil den fire dage senere strander på Langelands østkyst.
Strandingen er den spændende historie om mødet mellem langelænderne og de nødstedte allierede soldater, der fra den ene dag til den anden blev en del af øboernes liv. Fortællingen er et unikt stykke danmarkshistorie fra de første måneder efter befrielsen, hvor Danmark skulle finde sine egne ben efter ’fem forbandede år’ og samtidig tage sig af krigsfanger og tyske flygtninge landet over.
Historiker Peter Krogsted Nielsen fortæller både om den dramatiske færd på flydedokken, om oprettelsen af en flygtningelejr på den lokale skole, om det store lokale engagement for at hjælpe de tidligere krigsfanger på Langeland og ikke mindst om de venskaber, der opstod mellem de strandede og langelændere.
Bogen henvender sig til alle med interesse for besættelsen, 2. Verdenskrig og Danmarks nyere historie.
Om forfatteren:
Peter Krogsted Nielsen er historiker og ansat som videnskabelig medarbejder ved Svendborg Museum. Han har tidligere været projektmedarbejder på Langelands Museum, hvor han har lavet udstilling om krigsfangestrandingen ved Påø Strand.
Yderligere information
Serie | 2 Verdenskrig |
---|---|
Forfatter(e) | Peter Krogsted Nielsen |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Samfund Og Historie |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788772163826 |
ISBN-10 | 8772163828 |
Indbinding | Indbundet |
Udgave | 1 |
Oplag | 2 |
Sidetal | 247 |
Dimensioner | Bredde: 15.6Cm - Højde: 23.4Cm |
Genveje | 2 Verdenskrig - Bøger |
Tags | Krigsfanger, Flygtninge, Besættelsen, 1945, 4. Maj, 5. Maj, Langeland, Rudkøbing, Påø, Svendborg, Frihedsrådet, Dansk Røde Kors, Strandingen, Bøger, Bog |