Udsalget slutter i denne uge
close

Store Bjarne - Bjarne Christensen - Bog

5 anmeldelserIndbinding: Indbundetinfo
229,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.794 anmeldelser

Beskrivelse

Mennesket bag gadegeneralen.

For første gang fortæller tidligere politikommissær ­Bjarne Christensen – bedre kendt som Store Bjarne og Bjarne Benlås – om sit ekstraordinære politiliv i København gennem tre årtier og om sin rolle i spektakulære og ­voldsomme begivenheder som rydningen af Ungdomshuset, kampen mod Pusher Street, ulykken på Roskilde Festival – og ikke mindst indsatsen mod narko på gadeplan.

I en ærlig og bramfri fortælling kommer læseren helt tæt på politimanden Bjarne Christensen og mennesket bag. Han startede i Citypatruljen på Vesterbro, dengang banditterne i Istedgade gik under navne som “Rødspætten” og “Snotten”, og rockerne turnerede i nattelivet med langt, fedtet hår og læderveste. Siden blev han sat i spidsen for politiets tropper under store begivenheder. Han var uformel indsatsleder under ulykken på Roskilde Festival i 2000. Han gik forrest, da politikerne satte sig for at normalisere Christiania i begyndelsen af 00’erne og indledte den endeløse rydning af Pusher Street. Og da Københavns Kommune besluttede at fjerne Ungdomshuset fra Jagtvej, var det også den kontroversielle indsatsleder fra Beredskabssektionen, der var gadegeneral under polities største og farligste slag mod autonome fra hele Europa.

Store Bjarne giver et personligt billede af politiets arbejde med mest udsatte og ekstreme grupper i det danske samfund – og et tankevækkende billede af den personlige pris, Bjarne Christensen måtte betale for at være Danmarks mest forhadte politimand i visse kredse. Bogen viser desuden, at det ikke er uden omkostninger at gå sine egne veje som mellemleder i dansk politi.

Bjarne Christensen (f. 1956) er tidligere politikommissær. Var leder i Citypatruljen og Specialpatruljen i København og bekæmpede gadehandel med narko i København, fra 1980’erne til i dag. Stod som indsatsleder i Beredskabssektionen i spidsen for kampen mod voldsparate hooligans, autonome og pushere.

Yderligere information

Forfatter(e)Bjarne Christensen Signe Mølgaard
KategoriBøger
Genre(r)Biografier
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788794221016
ISBN-108794221014
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Store Bjarne Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 5 anmeldelser
Bedøm produktet
Kaj Jensen
En legende, I dansk politi. Skræmmende, når en mand, der i den grad er gået forrest, bliver svigtet, af ledelsen. En god og spændende bog, der fortæller sandheden. Skrevet af et fantastisk og lunt menneske.
Tina
Kæmpe respekt og tak til Bjarne, som har fået alt for lidt anerkendelse for hans indsats i Dansk Politi. En hyklerisk og uduelig øverste ledelse i Politiet som gemmer sig når der skal tages ansvar. Gudskelov var der en voksen tilstede, TAK Bjarne og ikke mindst til din familie. Fantastisk god, inspirerende, spændende og saglig bog.
Inge Suhr
Store Bjarne fortæller om politiet før i tiden og op til nu, virkelig en god bog, som jeg varmt kan anbefale.
Lene Lykke Wang
Har desværre ikke fået læst den endnu
Anonym
Tak til Bjarne! Tak for din indsats, tak for dine fortællinger og tak for dig.
En bog om linjer og om trangen til at bøje dem. Om loyalitet, ritterlighed og ære. Om at tage ansvar, om at stå ved sit standpunkt og ikke mindst om en række skelsættende begivenheder, fortalt fra første parket.
Mine varmeste anbefalinger