Beskrivelse
Bevidsthedens begivenhed en erkendelsesteoretisk grundlæggelse af protreptikken.
Denne bog beskriver bevidsthedens indhold på en ny måde. Udgangspunktet er tanken som en dialog mellem to jeg’er, der kun kan forstå hinanden, fordi de forholder sig til noget tredje, men dette ”tredje jeg” har ikke de samme egenskaber som vores indre stemmer, det er snarere en resonansbund, en uendelig og fremmed dimension, der dog er så nær. Denne dimension modsvares af en form for sansning, der hverken opererer med data eller med ord, men med betydninger, og som i den mest dybe og intense forstand forbinder os med verden.
I bogen står ”øjebliksbegivenheden” og dens rolle til erindringens mange niveauer, linjer og dynamikker centralt.
Bogen præsenterer en ny erkendelsesteoretisk model, hvor tilblivelse og skeen er perspektivet på erfaring og erkendelse. Og den giver et nyt billede af hele den måde, hvorpå vores identitet bliver til på og af vores mulighed for at forme os selv som mennesker.
Tilblivelse, ikke væren, er det centrale fokus på eksistensens problemer. Det handler ikke om at blive den, man er, men om at være den, man bliver.
Bogen slutter med en introduktion til protreptikken, den basale, etiske dialog, og den henvender sig til alle kategorier af læsere, der ønsker at reflektere over, hvad det vil sige at være menneske, og over de måder, hvorpå man kan forme sit eget liv og være medskaber af andres uden at opgive idealet om frihed, myndighed og livsglæde.
Yderligere information
Forfatter(e) | Ole Fogh Kirkeby |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Samfund Og Historie |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788759314104 |
ISBN-10 | 8759314109 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 559 |
Dimensioner | Bredde: 15.2Cm - Højde: 20Cm |
Tags | Selvet Sker, Bøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |