Januar Udsalg - se alle tilbud
close

Sekten På Tågeøen - Mariette Lindstein - Bog

4 anmeldelserIndbinding: Hæftetinfo
159,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.416 anmeldelser

Beskrivelse

Du vælger ikke dem. De vælger dig. En ung kvinde smutter lydløst ud af sovesalen, mens de andre sover. Hun klatrer over muren, der omgiver ejendommen, og styrter af sted gennem tæt skov i silende regn. Endelig er hun sluppet væk! I det samme lyder alarmen bag hende, lyskastere fejer gennem mørket. Pludselig står en mørk skikkelse foran hende. Hun synker udmattet sammen i fortvivlelse.

På en tåget og vindplaget ø i den svenske skærgård har en new age-bevægelse slået sig ned. Den karismatiske leder, Franz Oswald, har udviklet en lære, ViaTerra, med mottoet ”Vi vandrer jordens vej”; budskabet er, at stress, toksiner i maden og en verden ude af balance er i færd med at ødelægge menneskeheden.

Bevægelsen synes at have magnetisk tiltrækning på kendisser og magthavere. Sofia Bauman er lige blevet færdig på universitetet, og i sin rastløshed og usikkerhed på, hvad hun vil med sit liv, bliver hun fascineret af Franz Oswalds lære – hun er desuden seksuelt tiltrukket af Oswald, der også synes påvirket af hende på en måde, hun ikke helt kan gennemskue.

Oswald inviterer hende til Dimön, Tågeøen, i skærgården, hvor bevægelsen har til huse på en herregård. Sofia oplever programmet som en åbenbaring. Hun spiser økologisk mad, kobler af fra verdens larm og genfinder kontakten med naturen på øen. Hun er desuden så tryllebundet af det hele, at hun tager imod hans jobtilbud og ankommer en sommerdag med færgen til Dimön, tågeøen, og herregården ViaTerra.

Når sommeren går på hæld og efterårstågen sænker sig over øen begynder Sofia at spekulere på om hun er blevet draget ind i en sekt. Hun fornemmer, at der er forskel på bevægelsens ansigt udadtil og Osvalds hensigter. Jo flere sten hun vender, jo mere fortryder hun sin beslutning. Pludselig er der sat elektrisk pigtrådshegn og alarmer rundt om sektens marker, og vejen tilbage til et normalt liv er forvandlet til et mareridt.

Sekten på Tågeøen, som bygger på forfatterens egne oplevelser som medlem af en sekt, er solgt i en kvart million eksemplarer i elleve lande, herunder Storbritannien og Tyskland.

Yderligere information

Oprindelig titelSekten På Dimön
SerieSekten På Tågeøen
Forfatter(e)Mariette Lindstein
KategoriBøger
Genre(r)Krimi Og Spænding
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Sekten På Tågeøen Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 4 anmeldelser
Bedøm produktet
Birthe Ulrik
det gik meget hurtigt med at få bogen som jeg er begyndt at læse og glæder mig til at komme videre i den alt gik fin med betaling og modtagelse kan varmt anbefales
Solveig Mannemar
Sekten på Tågeøen er en utrolig spændende krimi for alle os, der kan lide at slappe af med en god krimi. Man mærker den personlige erfaring, som forfatteren har med sektlivet, der ligger som en underliggende tråd gennem hele bogen.

En krimi man har svært ved at lægge fra sig og man er straks klar til at kaste dig over 2’eren.
Thomas Svendstrup Jensen
En af de mest spændene bøger, ever! Glæder mig til 2'eren.
Flemming Verner
Spændende og svær at lægge fra sig. Glæder mig til filmatiseringen