Beskrivelse
Kampen om magten i Norden ca. 1365-89.
Sejren i kvindens hånd handler om forspillet til og tilblivelsen af Kalmarunionen. Den fokuserer især på magtkampen mellem de sidste repræsentanter for de gamle nordiske kongehuse og det mecklenburgske fyrstehus.
Det har i mere end 150 år været den fremherskende opfattelse, at Kalmarunionen skulle ses som en nordisk samling mod tysk ekspansion i Norden. Alligevel har fremstillinger af Kalmarunionens forhistorie ikke tidligere inddraget en tilbundsgående undersøgelse af forholdene og udviklingen i Nordtyskland. Sejren i kvindens hånd repræsenterer den første fuldstændige gennemgang i 120 år af alt til rådighed stående materiale om selve forløbet samt dets forudsætninger i Danmark.
Denne gennemgang fører til væsentlige ændringer og modifikationer af de hidtidige opfattelser. Især viser det sig, at dronning Margrethe I´s erobring af magten i Danmark var en langt mere besværlig, spændende og tidkrævende proces end hidtil antaget.
Da Margrethe havde vundet Danmark, kunne hun også siden sikre sig magten i det politisk kaotiske Sverige, mens magten i Norge tilfaldt hende, da hendes søn arvede kongemagten her. Efter hendes søns død lykkedes det hende at skaffe sig en usædvanlig stærk politisk position i Norden, bl.a. takket være noget, der bedst kan karakteriseres som dokumentfalsk. Bogen er antaget til forsvar for doktorgraden, men da de fleste diskussioner af detaljer og den tidligere forskning er anbragt i noterne, er bogen også læselig for den almindeligt interesserede læser.
Yderligere information
Forfatter(e) | Anders Bøgh |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Samfund Og Historie |
Forlag | Aarhus Universitetsforlag |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788772889658 |
ISBN-10 | 8772889659 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 400 |
Dimensioner | Bredde: 17.3Cm - Højde: 24.1Cm |
Tags | Kalmarunionen, Historie, 1360-1369, 1370-1379, 1380-1389, Norden, Sejren I Kvindens Hånd, Bøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |