Beskrivelse
Under optagelserne til en biografisk dokumentarfilm, Sandheden om Jonas Theron, forsvinder hovedpersonen, den tidligere fodboldspiller og nuværende forretningsmand, Jonas Theron, sporløst fra sit hjem i en midtjysk provinsby. Politiet står på bar bund, medierne mæsker sig, og internettet koger over med teorier om mysteriet.
Filmens instruktør, den svenske dokumentarist Jenny Sarén, er ikke i tvivl: Jonas Theron ville afsløre en hemmelighed, men nåede aldrig så langt, før nogen stoppede ham. En hemmelighed, som knytter sig til fortidige begivenheder i byens skove, som var centrum for barske lege for Jonas Theron og hans kammerater fra byens gamle privatskole, Sandrineskolen, da de var unge.
Julian Seidl, som er ansat i politiets PPR-afdeling, er lykkeligt fritaget fra at forholde sig til den stormombruste Jonas Theron-sag. I hvert fald lige indtil den 15-årige Lucia Andreassen efterlyses, og Julian aner sammenhænge mellem de to sager.
Julian må gå egne veje og begiver sig ind i en verden, der ligger meget langt fra den, han ellers færdes i. Han må ind på livet af byens velhavende elite, og samtidig indser han, at alting synes at føre tilbage til uhyggelige begivenheder i de mørke, midtjyske skove for mange år siden.
RIKKE DAHL er cand. mag. i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og uddannet i manuskriptudvikling på SDU. Hun har tidligere skrevet for Dagbladet Information, Tidsskriftet Vagant samt Dansk Noter, og har desuden undervist på Folkeuniversitetet. Hendes debutroman Som om vi aldrig rigtigt fandtes udkom i 2019.
Yderligere information
Forfatter(e) | Rikke Dahl |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Krimi Og Spænding |
Udgivelsesdato | 09/05/2025 |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788740659061 |
ISBN-10 | 8740659062 |
Indbinding | Hardback |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 200 |
Dimensioner | Bredde: 0.1Cm - Højde: 0.1Cm |
Tags | Sandheden Om Jonas Theron, Bøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |