Januar Udsalg - se alle tilbud
close

Salt I Såret - Stine Helth - Bog

Indbinding: Hæftetinfo
169,95 kr
Forlagets pris 249,95 kr
Du sparer 80,00 kr (32%)
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.560 anmeldelser

Beskrivelse

Charlottes sommer i Danmark skulle bare være en tiltrængt pause i et hektisk liv som freelancer i London. Det hele skulle handle om hende og veninden Louise, om at genfinde sit forhold til det Danmark, hun forlod som barn. Hun skulle hjælpe med Louises baby, nyde den danske sommer og glemme alt om at være over tredive og ufrivilligt single.

Hendes anstrengte forhold til småbørn og det uforløste brud med Louises bror burde have været de eneste knaster i projektet. Men så snart Charlotte sætter foden på dansk jord, bliver hun hvirvlet ind i en ubehagelig mordsag med tråde langt ind i sin personlige fortid. Det sætter både venskaber, sjælero og selvbillede alvorligt på prøve. Salt i såret er en blanding af den klassiske hyggekrimi og en roman om livet, som sammenfletter mordgåde og livsudvikling i en blød smoothie til læselysten.

Uddrag af bogen
Der lå et par joller og vuggede, men der var også noget andet, som brød de små glitrende bølger og fik vandet til at reflektere morgensolen i tusind forskellige retninger. Hun fik en mærkelig sugende fornemmelse i mellemgulvet. Det kunne ikke passe. Det var for langt ude. Hun greb ud efter Tobias, som var på vej forbi.

”Toby, hvad er det, der ligger derude'” ”Hvor'” ”Dér, ude ved den mindste af jollerne. Det ligner …” Det var for usandsynligt; hun kunne ikke få sig selv til at sætte ord på, hvad hun frygtede. Tobias var mere direkte. ”Shit! Det er et menneske! Der ligger sgu en i vandet derude. Kom!”

Om forfatteren
Stine Helth er gymnasielærer i Nordsjælland i fagene engelsk og religion. Netop kærligheden til engelsk litteratur og særligt den klassiske hyggekrimi inspirerer hendes forfatterskab. Skrivningen skaber ro og livsrum i en travl hverdag, og det er håbet, at bøgerne på samme måde kan blive en underholdende oase for læseren.

Omslagsgrafiker: Lotte Christiansen

Omslagsillustrator: Sophie Warming

Yderligere information

Forfatter(e)Stine Helth
KategoriBøger
Genre(r)Krimi Og Spænding
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788776300876
ISBN-108776300870
Vis mere

Kundernes vurdering

Bedøm produktet