Beskrivelse
Rejsens Farver af Poul Lynggaard Damgaard er en drømmende og surrealistisk digtsamling, der med et megalomanisk eller omnipotent digterjeg vender op og ned på, hvad der er virkeligt og muligt. Inde og ude flyder sammen, størrelsesforhold bliver ophævet og metaforer virkeliggøres. Det er en kaotisk og uigennemskuelig verden, hvor kærlighed og samhørighed, samt naturens skønhed synes at være de eneste holdepunkter.
Solen er min skulder der ligger under for verden.
Jeg møder gerne op som dit fravær. Månen er min
skulder der dukker op skinnende som silke i mine
ord der efterlades på græsset ved dig.
Digtene viser solsystemets nervebaner bag øjenlåg, fører læseren med ud i den dybeste skov og gennem buskene til duets indre begyndelsesbogstav.
Ingen
af mine venner gror så langsomt
som du op ad muren
i en farve
der følger med.
Digtsamlingen indeholder ligeledes nogle af Damgaards egne abstrakte illustrationer. Den på forsiden af Rejsens Farver er blot en af dem.
Denne udgave er trykt og produceret på genbrugspapir hos trykkeriet Ecograf.
Yderligere information
Serie | Digtsamlinger |
---|---|
Forfatter(e) | Poul Lynggaard Damgaard |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Skønlitteratur |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788797198865 |
ISBN-10 | 8797198862 |
Indbinding | Paperback |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 137 |
Dimensioner | Bredde: 13.8Cm - Højde: 21.5Cm |
Genveje | Digtsamlinger - Bøger |
Tags | Rejsens Farver, Bøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |