Januar Udsalg - se alle tilbud
close

På Den Gale Side - Jannie Solaas - Bog

1 anmeldelseIndbinding: Hæftetinfo
249,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.484 anmeldelser

Beskrivelse

Hvem helvede havde besluttet at ødelægge hendes liv?

Natasha lever et stillestående liv med kulde og kynisme som bedstevenner, men så begynder mareridtene, hvor hun flås itu. De akkompagneres af en dominerende stemme, og et 60’er-hit forfølger hende som en dødstrussel snarere end den kærlighedserklæring, det oprindelig var. En skygge kredser om Natasha og trækker hende ind i en verden, hvor spejle er portaler til en anden dimension, og grænsen mellem virkelighed og mareridt udviskes. Mennesker, hun kender, forsvinder eller knækker omkring hende, som blæses de væk af en større kraft. Er hun en marionetdukke, der ikke kan undslippe forestillingen" Hvem trækker i trådene" Er der noget tilbage af hende, når tæppet falder?

Romanen På den gale side er den første i historien om Natasha. Temaet kredser om jagten på identitet i en forvirrende verden, der mere end villigt leder i den gale retning.

Jannie Solaas er født og opvokset i København. Hun har siden 2004 haft egen manuskriptlæser-virksomhed, der med dybtgående respons hjælper forfattere og forfatterspirer. Sideløbende afholder hun skrivekurser, arbejder med journalistik, redigering og oversættelse. I 2009 oprettede hun forfatterskolen og –netværket forfattervaerk. net.

Yderligere information

Forfatter(e)Jannie Solaas
KategoriBøger
Genre(r)Skønlitteratur
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788792824004
ISBN-108792824005
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt På Den Gale Side Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 1 anmeldelse
Bedøm produktet
Sandra Valentina Tolic
Et ordsprog siger, at en god forfatter er én, der med få ord kan fortælle alt, og det kan forfatteren.

Jannie Solaas går med sin debutroman PÅ DEN GALE SIDE ind under huden på læseren, og nydelsen bliver endnu større af at læse bogen to gange, fordi man derved synker dybere ned i detaljerne og kan få det hele med. Genlæsningen kan anbefales, for alt er vigtigt i denne bog!

Romanen handler om den 23-årige Natasha, der fra at leve et stille, anonymt liv pludselig befinder sig i en malstrøm af begivenheder, der river det liv, hun kender, fra hinanden. Venner og familie viser sig fra andre, ukendte sider – oftest lidet flatterende – og spørgsmålet er, hvor meget pigen kan holde til, og om hun nogensinde redder sig selv i land. Undervejs åbnes hun gradvist for en særlig evne: clairvoyance.

Bogen er skrevet med stor troværdighed og indblik i clairvoyancens verden. Nogle gange ved man ikke, om Natasha blot er en fiktiv person, der har fået til opgave at bekæmpe alle ”dyrene i arenaen” for at få lov at eksistere fortsat, eller om Natashas historie er en synsk persons selvbiografi formidlet af en dygtig forfatter, som blot fik adgang til den hudløse sandhed.

Denne roman anbefales til læsere, der kan lide at tænke over livet, og særligt også til kommende forfattere, for den viser, hvordan man anvender et livligt og ægte sprog samt leverer den bedste vare made of: seriøsitet, følelser, ægthed, overraskelser, fantasi og en blid, feminin karakter godt krydret med de fineste humørnuancer.

Forfatteren virker, trods bogens alvorlige emner, stærkt overbevist om, hvad en anden klog forfatter har udtalt – at: "Humoren er den mentale glidecreme, der får folk til at lytte til, hvad du har at sige." Humoren er flettet nænsomt ind i dramaet igennem Natashas usentimentale observationer, og man kan ikke andet end more sig over, hvordan hun siger fra på den mest subtile og høflige, men svidende måde.

Hvis man vidste, hvor Natasha boede, så tog man ud til hende og græd i hendes favn, indtil himlen åbnede sig, eller i hvert fald indtil hun lærer at bruge den mystiske røde nøgle, der lader til at være afgørende for hendes fremtid.

Denne bog skal bare læses!