Optimismens Politik - Mathias Herup Nielsen - Bog

Beskrivelse

Skabelsen af uværdigt trængende borgere.

Hvis man kan arbejde, så skal man! Dette fokus på potentiale og ressourcer får en stor gruppe udsatte borgere til at føle, at de ikke har mu­lig­hed for at hono­rere de opstillede krav. Optimismens politik ser på konsekvenserne af den beskæftigelsespolitik, der er blevet ført siden slutningen af 1990'erne.

Den udsatte borger er ble­vet ’akti­vi­tets­parat’, og det afgørende forhold er ikke længere, hvilket pro­blem, borgeren vur­deres at tumle med, men hvor godt vedkommende matcher arbejds­markedet.

Færre får tilkendt førtidspension, og flere og flere af de, der modtager kontanthjælp, vur­deres at være parate til at tage en uddannelse eller at kunne arbejde. Kommuner, der genvurderer deres ud­satte borgere for at finde ud af, at de faktisk godt kan arbejde, hyldes som tidens helt store socialpolitiske successer.

De ledige bliver til uværdigt trængende: De kan godt, men vil ikke, siger man – og derfor er det rimeligt at møde dem med hårdføre midler. Samtidig føler de udsatte borgere ikke, at de kan leve op til de mange krav.

I Optimismens politik undersøger Mathias Herup Nielsen, hvad der er det politiske rationale bag beskæftigelsespolitikkens nye ’ja-hat’. I bogen udpeger han nogle af de konsekvenser, udviklingen har haft.

Mathias Herup Nielsen er kandidat i forvaltning fra Roskilde Universitet og ph.d. i Stats­kundskab fra Aalborg Universitet. Han arbejder som forsker og underviser i sam­funds­viden­skab på Aalborg Universitet.

Yderligere information