Beskrivelse
I starten af 1840’erne møder George og Orry hinanden på militærbasen i West Point i USA. Georges familie har gjort sig rig på jernudvinding i Pennsylvania i det nordlige USA, mens Orrys familie har tjent gode penge på at dyrke ris i South Carolina.
De to unge mænd bliver gode venner og deltager side om side i den amerikansk-mexicanske krig i 1840’erne. Deres liv flettes ind i hinanden, men krigen har vidt forskellige udfald for dem. Venskabet sættes igen og igen på prøve i takt med at spændingerne mellem Nord- og Sydstaterne stiger og stiger.”Nord og Syd” er første del af John Jakes legendariske historiske romanserie om USA’s historie op til, under og efter den amerikanske borgerkrig. Bogen udkom i 1982 og efterfølges af bøgerne ”Kærlighed og krig” og ”Helvede og himmerige”.
”Nord og syd”-trilogien er blevet lavet som miniserie med blandt andre Patrick Swayze og Kirstie Alley i hovedrollerne. "Nord og syd" udkom første gang på dansk i 1987. John Jakes (1932-2023) var en amerikansk forfatter, der igennem 1950’erne fik udgivet et utal af små historier for forskellige magasiner. Han forsøgte sig i adskillige genrer, heriblandt western, fantasy og science fiction, men i løbet af sin forfatterkarriere gjorde han sig særligt bemærket ved sin evne til at skrive historiske romaner, og især amerikansk historie fangede hans opmærksomhed.
Dette gav blandt andet udslag i romanerne ”North and South” (1982) og ”American Dreams” (1998), der begge er udgivet på dansk. Flere af Jakes værker er desuden blevet lavet til film og tv-serier.
Yderligere information
Oprindelig titel | North And South |
---|---|
Serie | Den Amerikanske BorgerkrigNord Og Syd |
Forfatter(e) | John Jakes |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Skønlitteratur |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788727109466 |
ISBN-10 | 8727109461 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 905 |
Dimensioner | Bredde: 0.1Cm - Højde: 0.1Cm |
Genveje | Den Amerikanske Borgerkrig - BøgerNord Og Syd - Bøger |
Tags | Historisk Roman, Amerikansk Historie, Venskab, Krig, Kærlighed, Den Amerikansk-Mexicanske Krig, Militær, Soldater, Kamp, 1840'erne, 1850, Usa, Nord Og Syd, Bøger, Bog |