Januar Udsalg - se alle tilbud
close

Ni Historiske Have- Og Byvandringer - Kim Greiner - Bog

2 anmeldelserIndbinding: Hæftetinfo
219,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.484 anmeldelser

Beskrivelse

På Frederiksberg og i København.

Bogen Ni historiske have- og byvandringer er en underholdende og oplysende øjenåbner til udvalgte områder af Frederiksbergs og Københavns have- og byhistorie. Læseren smittes øjeblikkelig af forfatterens engagement, og det er herligt at få indblik i alle de finurligheder og anekdoter, der findes overalt. Ni historiske have- og byvandringer er uden de store akademiske armbevægelser eller kedelige forelæsninger. Alle skal kunne følge med, og der skal være noget at grine ad, forundres over, men også gerne blive lidt klogere på.

At gå med på en af vandringerne skal være en fornøjelse, men det skal så sandelig være en lige så stor fornøjelse at læse bogen hjemme i dagligstuen eller tage den med på sin egen private byvandring som opslagsbog. Bogens sidste afsnit, ”Guide til at blive guide”, giver staldtips til nye guider eller familieguider. Det er forfatterens 30 års erfaring som guide, der her bliver serveret på et fad. En ting er dog viden, men det vigtigste er formidlingsevnen. Og det oser ud af denne bog, at forfatterens formidlingsevne – også på skrift – er forbilledlig.

Uddrag af bogenInde i gården står den skønne statue af En jægerinde fra 1890 af Vilhelm Bissen. Dagmar Hansen, der var kendt for sin sang ”Åh Dagmar Åh Dagmar, vil du være min, så vil jeg være din”, havde stået model. Jægerinden er meget yndefuld, så hun er en fryd for øjet. På sine lidt ældre dage havde Dagmar udviklet en noget større barm, end Jægerinden antyder. En historie fortæller, at en anmelder engang skrev om hendes sangmæssige præstation: ”Stemmen er ikke stor, men der bor dog en sangfugl i hendes bryst, og den bor kønt.” I samme gård er der en lille port til højre, og her findes et lille eventyr i form af en persisk have. Tæppemønsteret i haven er inspireret af Shan Abbas, der levede 1586-1625, og motivet er formet i lave klippede buksbomhække. Der er også opstammede roser og en anden yndig statue af en badende pige, der er ved at skylle sig på ryggen med en kande vand. Det er da mageløst, hvor megen skønhed der kan findes i kun en eneste gård.

Om forfatteren Kim Greiner er uddannet skov- og landskabsingeniør og merkonom. Efter 21 år som arbejdsleder i de store skove på Midtsjælland kom han i 1990 ind i Landbohøjskolens Have som havemester. Siden 2015 har han på fuld tid været forfatter, foredragsholder, globetrotter, journalist og ikke mindst københavnerguide. Hans guidevirksomhed startede i Landbohøjskolens Have, men er igennem årene udvidet til ni forskellige historiske have- og byvandringer. Han er en erfaren herre i fortællekunsten og har efterhånden afholdt over 1.000 rundvisninger til stor glæde og fornøjelse for gæsterne. Desuden har han altid 25 forskellige billedforedrag på lager, som afholdes i forskellige foreninger.

Yderligere information

Forfatter(e)Kim Greiner
KategoriBøger
Genre(r)Kunst Og Kultur
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788775759057
ISBN-108775759055
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Ni Historiske Have- Og Byvandringer Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 2 anmeldelser
Bedøm produktet
Lars Ovesen
Lektørudtalelsen fra bibliotekerne: "Det er med store armbevægelser men stadig helt nede på jorden, at forfatter og guide Kim Greiner tagr læseren med rundt i vores hovedstad. Teksten er velskrevet og det er svært ikke at blive smittet med Kims entusiasme når han beskriver de mange finurligheder og anekdoter, der knytter sig til vores smukke hovedstad."
Konclution: "Fremragende og yderst informativ bog."
K.Hå.
I den kendte guide Kim Greiners nye bog, er det nu blevet muligt at læse sig til de utrolige, fantastiske historier, han med sin viden altid beriger os med på sine rundture i København og på Frederiksberg. Vi får den rene fakta historie, men altid krydret godt med de sjove, forholdsvis ukendte facetter, der gemmer sig omkring personer, og de steder vi passerer. Alt dette har han nu nedskrevet i sin sædvanlige, bramfrie og underholdende sprogtone.

Alt er med, intet udeladt- en stor mundfuld fra A-Z, men det giver god mening at udvælge netop det område man har planer om at opleve.

Måske med deltagelse i guiden Kim Greiner ture: se hjemmeside eller Facebook.