Beskrivelse
Fortællinger fra en naturformidlers praksis.
Naturdannelse året rundt – fortællinger fra en naturformidlers praksis er en beskrivelse af, hvordan man kan arbejde med naturdannelse i praksis som naturformidler – uanset om man formidler for sine elever, kursister, venner eller familie.
Bogen bygger på den filosofi, at en stærk naturforbindelse opnås ved at bringe det hele menneske i spil i dannelsesprocessen.
Der indledes med en kort introduktion til naturdannelsesbegrebet og de forskellige tilgange til naturen, der tilsammen kan knytte os stærkere til den: viden, fysisk udfoldelse, praktisk erfaring, sanseligt nærvær og kreativ bearbejdning.
Resten af bogen giver et inspirerende og personligt indblik i forfatterens egen undervisningspraksis med naturdannelse som omdrejningspunkt. I en række dagbogsoptegnelser, der følger årstidernes skiften, giver Nikolaj Voldum Ahlburg eksempler på spændende og øjenåbnende aktiviteter, som han har gennemført med sine højskoleelever i den omkringliggende natur.
Naturdannelse året rundt handler grundlæggende om at skabe en stærk naturforbindelse hos den enkelte, til gavn for både naturen og os mennesker i det daglige.
Om forfatteren:
Nikolaj Voldum Ahlburg (f. 1989) er uddannet biolog og friluftsvejleder og har mere end 10 års erfaring som naturformidler, blandt andet i foreningen Natur Retur, som han var med til at grundlægge, og som arrangerer ture ud i naturen for de mange. Nikolaj er i dag ansat som lærer på Testrup Højskole, hvor han underviser med udgangspunkt i naturdannelsesbegrebet.
Yderligere information
Forfatter(e) | Nikolaj Voldum Ahlburg |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Natur Og Dyr |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788740692006 |
ISBN-10 | 8740692000 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 212 |
Dimensioner | Bredde: 16.5Cm - Højde: 23.2Cm |
Tags | Naturdannelse Året Rundt, Bøger, Bog |