Beskrivelse
Mosaik handler om den dansk-afghanske kvinde Dunya, der er på vej mod de 30. Hun kæmper med at finde balancen mellem de to kulturer, hun har været præget af i sin opvækst, og de to forældre, som hun spejler sig i. Vi følger hendes kærlighedsliv og forestillinger om, hvad en kærlighedsrelation skal handle om. Hendes mor forventer, at hun skal følge den afghanske kultur og blive gift, få børn og være en god husmor. Men Dunya ønsker at uddanne sig til lærer og gøre en forskel over for børn med minoritetsbaggrund, ligesom hun drømmer om at få et ligeværdigt forhold til en mand. Hun har altid set op til sin far, der var arkæolog og forlod familien, da hun var barn. Og denne stemning af opbrud og tvivl på kærlighedens vegne præger hende indtil den dag, hvor hun modtager en besked fra Californien. Faren er der ikke længere til at besvare hendes mange spørgsmål, men hans ven og gamle kollega vil udgive farens afhandling om arkæologiens historie i Afghanistan. Det sætter Dunya i gang med at afsøge sin egen families historie, og hun erkender på vejen, at hun uden at vide det har betrådt de samme stier som sine forældre, før de blev flygtninge.
Mosaik er en rå og medrivende roman om at blive til som menneske gennem bevidstheden om, hvad man er rundet af.
Omslagsgrafiker: Alette Bertelsen
Yderligere information
Forfatter(e) | Geeti Amiri |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Skønlitteratur |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788702299489 |
ISBN-10 | 8702299489 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 432 |
Dimensioner | Bredde: 13.9Cm - Højde: 21.7Cm |
Tags | Mosaik, Bøger, Bog |