Beskrivelse
Hannah og April møder hinanden den første dag på universitetet i Oxford. April er på alle måder Hannahs modsætning, rig, smuk, klog, ombejlet – indimellem også ondskabsfuld. På trods af deres forskelligheder bliver de hurtigt venner, og Hannah forføres af en livsstil, hun kun havde turdet drømme om. Hun indlemmes i Aprils udvalgte vennekreds, der også tæller Will, Hugh, Ryan og Emily, og i løbet af deres første semester sammen bliver de seks uadskillelige. Men da skoleåret slutter, er de kun fem tilbage – en dag finder Hannah April kvalt på deres fælles kollegieværelse.
Et årti senere er Hannah gift med Will og venter deres første barn, og den mand, der i sin tid blev dømt for mordet på April, er død i fængslet. Men da en ung journalist banker på hendes dør med nye beviser i sagen, vendes der endnu en gang op og ned på Hannahs verden. Var det hendes vidneudsagn, der fik en uskyldig mand dømt?
Hannah bliver besat af at finde frem til sandheden, men kan hun stole på det, hun husker? Kan hun stole på de fire andre – på sin egen mand? For hvis den forkerte blev dømt for mordet på April, så er den rigtige morder stadig derude.
Omslagsgrafiker: Silvana Nikolic
Oversat af: Jette Røssell
Yderligere information
Oprindelig titel | The It Girl |
---|---|
Forfatter(e) | Ruth Ware |
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Krimi Og Spænding |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788702382181 |
ISBN-10 | 8702382181 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 480 |
Dimensioner | Bredde: 14.5Cm - Højde: 22Cm |
Tags | Mord På Pelham College, Bøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |