Januar Udsalg - se alle tilbud
close

Min Største Fan - Eva Marianne Thune Jacobsen - Bog

Indbinding: Hæftetinfo
119,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 66.349 anmeldelser

Beskrivelse

En fortælling om et mor-datter-forhold.

Eva Marianne Thune Jacobsens selvbiografiske fortælling er en kærlig skildring af mor-datter-forholdet i forfatterens ungdom, som voksen kvinde og frem til morens død i 2021, hvor forfatteren er blevet en ældre kvinde.

Min største fan er et udtryk for forfatterens taknemmelighed over at have fået så megen opbakning og kærlighed gennem sit liv, at hun nu kan reflektere over betydningen for sin måde at leve livet på. Hun har fået anerkendelse og forståelse, og har på den baggrund opnået robusthed, et begreb beskrevet af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen.

Eva Marianne Thune Jacobsen bruger robusthed til konkret at vurdere sin opvækst. Hun finder, at moren har gjort hende i stand til at overvinde livets sorger og bekymringer med sin livsduelighed i behold. Bogen er således en modfortælling til bøger, der i disse år udkommer af forfattere med beskrivelser af mødrenes kærlighedsløse opdragelse. Eva Marianne Thune Jacobsen gennemgår fem af disse bøger som ramme om sin egen fortælling.

Uddrag af bogen:
Min mor har hele mit liv været min største fan. ”Ved du godt, hvor højt jeg elsker dig'” spurgte hun på opvågningsstuen efter det tredje forgæves forsøg på at stoppe blødningen efter operationen. Jeg blev rørt, nikkede bekræftende og fik fremstammet, at jeg også elskede hende. Hun kiggede derefter alvorligt på mig: ”Er der noget, vi ikke har fået talt om, som du synes, vi skal tale om nu'” Spørgsmålet overrumplede mig, men jeg fik svaret, at vi havde fået talt om alt det vigtigste med min fars dobbeltliv, og at der ikke lå noget negativt imellem os. Efter min mors død har beskrivelsen af vores mor-datter-forhold gennem flere skelsættende begivenheder været en trøst for mig. Det var, som om jeg var sammen med hende igen.

Om forfatteren:
EVA MARIANNE THUNE JACOBSEN f. 1945. Fysioterapeut, mag. art. kultursociolog, ph. d. i sundhedsvidenskab. Tidligere seniorforsker i Dansk Sygehus Institut, sundhedskonsulent i Folkesundhed København, strategisk sundhedskonsulent i Helsingør Kommune. Forfatter til teaterstykket VORES FAR og medforfatter til Enhedslistens sundhedspolitiske program. I 2018 udkom hendes erindringer: Rapport fra et kvindeunivers 1945-2015 (Forlaget mellemgaard).

Omslagsgrafiker: Jonas Vest Berntsen

Omslagsillustrator: Tine Karrebæk

Yderligere information

SerieTaknemmelighed
Forfatter(e)Eva Marianne Thune Jacobsen
KategoriBøger
Genre(r)Biografier
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788776087692
Vis mere

Kundernes vurdering

Bedøm produktet