Beskrivelse
Om at være, elske og dø.
Mange forbinder eksistentialismen med efterkrigsforfattere som Jean-Paul Sartre, Albert Camus og Simone de Beauvoir, men den havde også rod i Kierkegaards og Nietzsches tænkning.
Et kernespørgsmål for eksistentialisterne er: Hvad vil det sige at være menneske? Et andet fælles udgangspunkt er erkendelsen af, at man ikke kan tænke sig frem til et meningsfuldt liv – det er de konkrete erfaringer, der tæller.
For eksistentialisterne står mødet, konfrontationen, relationen derfor i centrum. Som mennesker bliver vi kort sagt til i kraft af at træffe valg og involvere os i hinanden. Eksistentialismen er en praktisk livsfilosofi.
”Meningen med det hele” præsenterer de væsentligste tænkere og temaer i den eksistentialistiske tradition. Vi har brug for at genopdage eksistentialismen i en tid, hvor digitale medier vænner os til at tænke meget kortsigtet, og hvor vi er fokuseret på forbrug og underholdning, hævder forfatteren. Bogen stiller løbende refleksionsspørgsmål til læseren og tager udgangspunkt i genkendelige cases.
OM FORFATTEREN Jakob Holm (f. 1973) er litterat. Har undervist i dansk sprog og litteratur – herunder Søren Kierkegaard og andre eksistentialister – ved The University of Texas i en årrække og er nu presseattaché ved den danske ambassade i London. Tilknyttet Weekendavisen som anmelder og skribent.
Yderligere information
Forfatter(e) | Jakob Holm |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Religion Og Filosofi |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788774673019 |
ISBN-10 | 8774673017 |
Indbinding | Hæftet |
Udgave | 1 |
Oplag | 5 |
Sidetal | 362 |
Dimensioner | Bredde: 15.4Cm - Højde: 21.4Cm |
Tags | Meningen Med Det Hele, Bøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |