Lisa - Danser Med Døden - Lisa Larsen - Bog

“LISA danser med døden"

Den tvistede titel refererer til den argentinske tango, som Lisa så lidenskabeligt elsker at danse - og døden, der mange, mange gange i 287 dage var truende tæt på.

Lisa Larsen har sammen med Bo Østlund skrevet en udførlig beretning om sin helt fantastiske kamp for ikke at miste livet. Et aldeles stærkt vidnesbyrd om livsvilje - Lisas egen, hendes nærmestes og de sundhedsprofessionelles vilje!

Næsten 10 måneder varer det lange intensive hospitalsforløb, der efterfølges af 4 år med en hård genoptræning og 42 operationer for at bringe spiserøret tilbage til normalen. Det er så langt fra en dansen sig igennem, men kærligheden til døtrene, og passionen for tangoen bærer hende igennem.

Vi kommer ind i fortællingen den første dag i april 2015, hvor kufferten er pakket med kjoler og de højhælede for at tage på tangohøjskole. Men Lisa mærker en stor, stor træthed og vælger til sin store ærgrelse at meldte afbud. Godt 3 uger senere indlægges hun akut på sygehuset i Hillerød med galdesten og betændelse i bugspytkirtlen.

En tilstand, der skulle vise sig at udvikle sig helt ekstraordinært ekstremt.

Bogen, præstationen ovenpå præstationen, beretningen er Lisas store sløjfe på den næsten 5 år lange rejse fra døden nær til livet nær! En erkendelsesrejse, omend det er behandlingerne og sygdommens op og nedture, der mest beskrives. Komasynene undervejs læser jeg som en del af refleksionen. Med plads til yderligere refleksion al den stund, at komasynene “blot” refereres uden anden tolkning fra Lisa end den, der kan ligge i, hvordan referaterne er formuleret.

I øvrigt imponerende at det er lykkedes fra helt tidligt at få ført dagbog med masser af hjælp - ellers ville bogen ikke kunne have fået den form. En form, hvor vi på skift føres gennem sygdomsbehandlingen, tilbageblik på Lisas arbejds og privatliv, god ledelses store betydning, gode kollegaers store betydning for et godt arbejdsliv, mv.

Jeg ser bogen som en form for kampskrift. Kæmp for alt, hvad du har kært - sammen med dine kære. Kæmp for gode arbejdsforhold og kæmp for (igen at få) gode oplevelser i tangodansens verden. Og vi får også en påmindelse om en kamp, jeg tror, vi er mange der har: Kampen for ikke at lade os “opsluge”, opslide af arbejde og andre forhold, der æder os op indefra.

Læg dertil, at bogen også er en stærk understregning af faglighedens betydning, stærkest og mest repræsenteret ved overlægens utrættelige kamp for Lisas overlevelse. En meget dygtig og dedikeret læge, der hægter sig fast på en passion om overlevelse for en patient, der selv kæmper sin helt utrolige kamp sammen de øvrige sundhedsprofessionelle.

Eksempler på og tanker om behovet for forbedringer i sundhedsvæsnet får vi også, men mest fylder taknemligheden over hjælpen på rejsen tilbage til livet i dets mangfoldighed.

Redigeringen kunne være lidt strammere, men jeg giver fuld stjernehimmel for fortællingens kraft og mening, så jeg ender i 4 ud af 5 - læs en sand overlevelsesberetning!

"Lisa - danser med døden" af Lisa Larsen er en personlig og til tider meget privat beretning om forfatterens langvarige hospitalsophold i forbindelse med alvorlig sygdom forårsaget af galdesten og betændelse i bugspytkirtelen. Vi følger forfatteren fra indlæggelsen, gennem utallige operationer, små fremskridt og store tilbageslag frem mod tiden på hospitalets patienthotel og den endelige udskrivelse. Der uddeles undervejs ris og ros (mest af det sidste) til personale, venner, naboer, arbejdsplads og familie, men et tydeligt underliggende tema er et udpint sygehusvæsen og et håbløst utilstrækkeligt kommunalt system, der ikke formår at yde støtte til nyudskrevne patienter. Teksten veksler mellem dagbogsnotater, efterrationaliseringer, komasyn, erindringer, journalnotater og glimt af tiden, der passerer i verden uden for hospitalet. Enkelte passager om forfatterens ægteskaber, familieforhold og tidligere arbejdsliv kan forekomme uvedkommende og vidner om, at den ellers velskrevede bog kunne have været tjent med strammere redaktion. Som læser savner jeg, at teksten i højere grad hæver sig op over det referende og i højere grad bringer forfatterens indre forvandling på banen, som den antydes i bagsideteksten. På samme måde forsvinder sammenhængen mellem selve teksten og værkets titel og forsidefoto, der viser forfatteren i højrød tangokjole. De små indlik i forfatterens tangoliv sættes aldrig rigtig i relation til hovedfortællingen. Dette ændrer dog ikke på, at selv beretningen om indlæggelsen er både smuk, rørende og (selvom vi ved, det heldigvis ender godt) decideret spændende. "Lisa - danser med døden" er ikke en selvhjælpsbog, der viser vejen gennem et sygdomsforløb, men et smukt, vedkommende og ikke mindst skræmmende indblik i, hvad der sker, når man overlades til det danske sygehusvæsen.

Dejlig fortælling om et langvarligt sygdomsforløb, hvor alt er beskrevet , så man også får en oplevelse af hvordan det er at ligge på sygehuset i så lang tid. Hendes egne tanker om sig selv og det personale som hun er omgivet af. Hvilket jo kan give stof til eftertanke hos alle.
Fantastisk at hun har overlevet alt det hun har været igennem.
Hun er en utrolig stærk person, og tager en dag af gangen.

En fantastisk fortælling om en kvinde der kæmper sit yderste for at overleve.
En skøn måde at læse hvordan det er at være den der ligger i sengen, når man nu skal være patient <3

Du kommer igennem hele følelses registret, for lov til at se hele oplevelsen fra flere sider, som fagperson, pårørende og den syge.

Skøn og til tider meget følsom læsning